Gå til indhold

Rezolsta®, komb.

Janssen
Virksomme stoffer

Cobicistat, Darunavir

Indhold

Bruges mod

Rezolsta® er et middel mod HIV. Proteasehæmmer. Kombinationspræparat.

Rezolsta® anvendes sammen med andre lægemidler til behandling af:

  • HIV-infektion.

Må kun udleveres fra sygehus.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksneog børn over 12 år med legemsvægt over 40 kg. 1 tablet i døgnet sammen med et måltid.

Bemærk:

  • Hvis du har opkastning inden for højst 4 timer efter indtagelse af tabletten, skal du tage en ny tablet sammen med et måltid hurtigst muligt.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er gået mindre end 12 timer siden tidspunktet for glemt dosis.
    • Hvis der er gået mere end 12 timer efter tidspunktet for glemt dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.

Sådan virker medicinen

Darunavir

  • Virker ved at hæmme enzymet protease, der er nødvendigt, for at virus kan formere sig i HIV-smittede celler.
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 15 timer.

Cobicistat

  • Virker ved at øge virkningen af HIV-midlet darunavir.
  • Cobicistat alene har ikke nogen virkning på HIV.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 3,5 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Hududslæt (herunder kløende
  • plettet udslæt med fortykkelse af huden)

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Overfølsomhed
  • Leverpåvirkning
  • For meget fedt i blodet
  • For meget kolesterol i blodet

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Luft fra tarmen
  • Opkastning
  • Oppustethed
  • Kraftesløshed
  • Træthed
  • Nældefeber
  • Forhøjet kreatinin i blodet
  • Nedsat appetit
  • Muskelsmerter
  • Unormale drømme
  • Hudkløe

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Leverbetændelse *
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Alvorlig hudreaktion *
  • Reaktioner fra immunforsvaret
  • Diabetes
  • Forhøjet blodsukker
  • Ændringer i blodets fedtindhold
  • Nedbrydning af knoglevæv *
  • Udvikling af bryster hos mænd *

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde *

Bivirkninger markeret med * i tabellen er ikke set med Rezolsta, men de forventes at kunne forkomme.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Rezolsta 800 mg+150 mg / 30 stk.

Cobicistat

Lægemiddelform

Filmovertrukne tabletter 800 mg+150 mg

Pris

3.880,25 kr. (129,34 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Onsdag den 28. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.