Gå til indhold

Ropinirol "Epione"

Parallelimport
Virksomme stoffer

Ropinirol

Indhold

Bruges mod

Ropinirol "Epione" er et middel, der anvendes ved Parkinsons sygdom. Midlet kan anvendes alene eller sammen med levodopa (et andet middel mod Parkinsons sygdom).

Dosering

Findes som depottabletter.

Voksne

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 2 mg 1 gang i døgnet i 1. uge.
  • Herefter øges dosis til 4 mg 1 gang i døgnet i 2. uge.
  • Senere kan dosis øges med 2 mg om ugen til dosis på 8 mg 1 gang i døgnet er nået, men doser op til 24 mg kan være nødvendige.

Patienter i hæmodialyse

Den anbefalede maksimale dosis af depottabletter er 18 mg i døgnet hos patienter i regelmæssig hæmodialyse

Bemærk:

Dosis bør indtages på samme tidspunkt hver dag.


Sådan virker medicinen

  • Virker ved at påvirke balancen mellem forskellige signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin og acetylkolin.
  • Midlet øger dopamins virkning, så muskelstivhed og rysten mindskes.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 6 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ufrivillige rykkende bevægelser
  • Søvnighed
  • Besvimelsesanfald

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Forværrede og tilbagevendende symptomer *
  • Svimmelhed
  • Forvirring
  • Hallucinationer
  • Blodtryksfald når man rejser sig
  • Lavt blodtryk
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Forstoppelse
  • Halsbrand
  • Opkastning
  • Træthed

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Pludselig søvnanfald
  • Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk
  • Psykoser

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hikke

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Abstinenser i forbindelse med nedtrapning
  • Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring ***
  • Overfølsomhed (inkl. nældefeber
  • allergisk hævelse i ansigtet
  • mundhulen og strubehovedet
  • hududslæt
  • hudkløe)
  • Leverpåvirkning
  • Aggressivitet **
  • Dopaminafhængighed ****
  • Manier **
  • Spillelidenskab **

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Øget sexlyst **
  • Bivirkninger er primært knyttet til behandlingen af parkinsonisme og ses sjældnere ved behandling af Restless Legs Syndrome på grund af den lavere dosering.
  • Ufrivillige rykkende bevægelser ses oftest, når midlet anvendes sammen med levodopa, men kan reduceres, når man nedsætter dosis af levodopa.

* Forværring af Restless Legs Syndrome, hvor symptomerne enten begynder tidligere på dagen end forventet, med øget intensitet eller med spredning til kropsdele, der ikke tidligere var påvirket. Symptomerne kan også vende tilbage tidligt på morgenen. I de tilfælde må lægen nedsætte dosis eller stoppe behandlingen.

** Patienter med Parkinsons sygdom, der behandles med midler, der øger dopamins virkning i hjernen (dopaminagonister), har vist tegn på spillelidenskab og øget sexlyst, især ved høje doser. Disse bivirkninger forsvinder, når man mindsker dosis eller stopper behandlingen med lægemidlet.

*** Symptomer, der tyder på malignt neuroleptikasyndrom, er blevet indberettet. Årsagen har været, at nogle patienter brat er stoppet med behandlingen i stedet for langsomt at trappe ud af den.

**** Parkinsonmedicin kan en sjælden gang være vanedannende, dvs. der kan opstå trang til at tage mere medicin end ordineret.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Ropinirol "Epione" 2 mg / 84 stk. (blister)

Ropinirol

Lægemiddelform

Depottabletter 2 mg

Pris

317,45 kr. (3,78 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Tremonix 2 mg / 84 stk. (blister) - 279,25 kr. (3,32 kr. pr. enhed)

Ropinirol "Epione" 4 mg / 84 stk. (blister)

Ropinirol

Lægemiddelform

Depottabletter 4 mg

Pris

380,55 kr. (4,53 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Ropinirol "Abacus Medicine" 4 mg / 84 stk. (blister) - 324,70 kr. (3,87 kr. pr. enhed)

Ropinirol "Epione" 8 mg / 84 stk. (blister)

Ropinirol

Lægemiddelform

Depottabletter 8 mg

Pris

1.121,15 kr. (13,35 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Tirsdag den 10. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.