Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
- Hurtig hjerterytme
- Hovedpine
Ikke almindelige
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
- Hjertebanken
- Irritation i halsen
Sjældne
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget sjældne
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Hjerterytmeforstyrrelser
- Allergiske reaktioner (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald
- åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok))
- Hyperaktivitet
- Muskelsammentrækninger i luftrørene *
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Hjertekrampe
- For meget mælkesyre i blodet
* Muskelsammentrækninger i luftrørene ses i enkelte tilfælde ved inhalation. Forekommer det, skal behandlingen stoppes.
Praktiske erfaringer
Mængden af aktivt stof (salbuamol) der optages i kroppen, er afhægig af lægemiddelformen. Visse bivirkninger er kun set ved bestemte lægemiddelformer, ligesom hyppighederne kan variere alt efter lægemiddelform.
Oral opløsning
Bivirkninger fra andre steder i kroppen end lungerne, som fx rysten, påvirkning af hjertet og for lidt kalium i blodet er mere almindelige end ved inhalation.
Injektions- og infusionsvæske
- Ved brug i forbindelse med for tidlig fødsel er der set vand i lungerne ved samtidig behandling med binyrebarkhormoner.
- En række bivirkninger ses meget almindeligt (hos over 10 %) eller almindeligt (1-10 %); bla. rysten, hjertebanken/hurtig puls, muskelkramper, for lidt kalium i blodet samt for lavt blodtryk.
- Hjertekrampe og for meget sukker i blodet er forekommet som sjældne bivirkninger.
- For meget mælkesyre i blodet er set meget sjældent ved infusionsbehandling i forbindelse med akut forværring af astma eller KOL.
Inhalation
- De fleste vil ikke opleve bivirkninger ved inhalationsbehandling, da det normalt kun er meget lidt aktivt stof, der optages i kroppen. Særligt ved brug af høje doser og ved lav kropsvægt, kan der dog forekomme bivirkninger som rysten, muskelkramper og hjertebanken.
- Tendens til hovedpine og lægkramper kan også i visse tilfælde ses ved behandling med beta2-stimulerende midler, men det vil oftest være ved de langtidsvirkende midler og ikke korttidsvirkende midler som Salamol.
- Bivirkningerne vil hos nogle aftage i løbet af de første ugers behandling og ellers vil reduktion af dosis ofte hjælpe.
- Selve inhalationen kan udløse halsirritation, hoste og i sjældne tilfælde en reaktion med forværring/udløsning af et astmaanfald. Ved brug af en spray kan reaktionen skyldes drivgassen og man kan forsøge at skifte til en pulverinhalator.
- Meget sjældent kan der forekomme en såkaldt paradoks reaktion med muskelsammentrækninger i luftrørene - i disse tilfælde skal behandlingen stoppes.
- De mulige bivirkninger med påvirkning af blodsukker eller mængden af kalium i blodet vil normalt kun vise sig, hvis du i forvejen har andre samtidige sygdomme som fx diabetes eller bliver behandlet med anden medicin som fx vanddrivende midler.