Gå til indhold

Sandimmun®

Sandimmun Neoral

Novartis
Virksomme stoffer

Ciclosporin

Indhold

Bruges mod

Sandimmun® er et middel mod afstødning af organer efter transplantationer.

Sandimmun® anvendes

  • sammen med andre lægemidler for at forhindre, at kroppen afstøder det nye organ efter en transplantation.
  • ved alvorlig nyresygdom
  • ved svære tilfælde af psoriasis og andre hudsygdomme
  • ved leddegigt.

Dosering

Findes som kapsler, oral opløsning (væske til at drikke) og koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre.

  • Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

Bemærk:

  • Oral opløsning bør fortyndes med kold mælk, chokoladedrik eller æble- eller appelsinjuice umiddelbart før indtagelsen. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at undertrykke kroppens immunforsvar og dæmpe betændelsesreaktioner (inflammation) ved fx psoriasis og leddegigt.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 4-25 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • For meget fedt i blodet
  • Rysten
  • Påvirkning af nyrerne
  • Forhøjet blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hovedpine
  • Uønsket hårvækst hos kvinder

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Mavesmerter
  • Mavesår
  • Vækst af tandkødet
  • Leverpåvirkning
  • Forhøjet urinsyre i blodet
  • For meget kalium i blodet
  • Forhøjet blodsukker
  • Kramper
  • Muskelkramper
  • Ændring i hudens følesans

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Temperaturstigning
  • Træthed
  • Nedsat appetit
  • Muskelsmerter
  • Acne
  • Uønsket hårvækst
  • Ansigtsrødme

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Synsforstyrrelser
  • Besvær med at styre arme og ben
  • Koma
  • Lammelse
  • Påvirkning af hjernen
  • Påvirkning af hjernens funktion
  • Forvirring
  • Nedsat reaktionsevne
  • Uro og rastløshed
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Vægtøgning
  • Søvnløshed
  • Allergiske hudreaktioner

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Muskelsvaghed
  • Muskelsygdom
  • Nervebetændelse
  • Udvikling af bryster hos mænd

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Menstruationsforstyrrelser

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Høretab
  • Leverskade forårsaget af medicin eller stoffer
  • Smerter i arme og ben
  • Migræne
  • Småblødninger i hud og slimhinder
  • Blodpropper og blødning i de små kar

De væsentligste bivirkninger er påvirkning af nyrerne, rysten, hårtab, forhøjet blodtryk, diarré, madlede, kvalme og opkastning.
Sandimmun® bruges dog sjældent og kun i kortere perioder mod psoriasis pga. den uønskede nyrepåvirkning. Ved længerevarende behandling vil biologiske lægemidler være at foretrække.

Praktiske erfaringer

  • Ved brug af immundæmpende præparater er det velkendt, at der er øget risiko for infektioner.
  • Langvarig behandling kan medføre en let øget cancer-risiko, især lymfeknude- og hudkræft.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Sandimmun 50 mg/ml / 10 amp. a 1 ml

Ciclosporin

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 50 mg/ml

Pris

350,75 kr. (35,08 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Sandimmun 50 mg/ml / 10 amp. a 5 ml

Ciclosporin

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 50 mg/ml

Pris

1.496,35 kr. (29,93 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Sandimmun Neoral 25 mg / 50 stk.

Ciclosporin

Lægemiddelform

Kapsler, bløde 25 mg

Pris

595,45 kr. (11,91 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Sandimmun Neoral 50 mg / 50 stk.

Ciclosporin

Lægemiddelform

Kapsler, bløde 50 mg

Pris

1.116,00 kr. (22,32 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Sandimmun Neoral 100 mg / 50 stk.

Ciclosporin

Lægemiddelform

Kapsler, bløde 100 mg

Pris

2.076,60 kr. (41,53 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Sandimmun Neoral 100 mg/ml / 50 ml

Ciclosporin

Lægemiddelform

Oral opløsning 100 mg/ml

Pris

2.018,45 kr. (40,37 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Sandimmun Neoral 100 mg/ml / 50 ml

Ciclosporin

Lægemiddelform

Oral opløsning 100 mg/ml

Pris

2.115,00 kr. (42,30 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Billigste erstatning

Sandimmun Neoral 100 mg/ml / 50 ml - 2.018,45 kr. (40,37 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Mandag den 10. november 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.