Gå til indhold

Steqeyma®

Celltrion Healthcare
Virksomme stoffer

Ustekinumab

Indhold

Bruges mod

Steqeyma® er et biologisk lægemiddel (immunundertrykkende) mod psoriasis og visse tarmsygdomme.

  • Steqeyma® anvendes ved alvorlige former for psoriasis og psoriasisgigt, hvor anden behandling ikke har været effektiv.
  • Alvorlige tilfælde af Crohns sygdom, som ikke har kunnet behandles effektivt med andre lægemidler.

Recept på Steqeyma® må kun udskrives af hudlæger.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der sprøjtes ind under huden, og som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding sprøjtes ind i en blodåre.

Psoriasis

  • Voksne (med legemsvægt under 100 kg). 45 mg på én gang efterfulgt af 45 mg 4 uger senere og derefter hver 12. uge.
  • Voksne (med legemsvægt over 100 kg). 90 mg på én gang efterfulgt af 90 mg 4 uger senere og derefter hver 12. uge.
  • Børn over 6 år (med legemsvægt under 60 kg). 0,75 mg/kg på én gang efterfulgt af 0,75 mg/kg 4 uger senere og derefter hver 12. uge.
  • Ved manglende effekt efter 28 uger bør behandlingen stoppes.

Crohns sygdom

  • Voksne, børn og unge over 40 kg. Som startdosis gives én enkelt dosis som infusion i en blodåre. Dosis er individuel og er baseret på patientens legemsvægt. Fra uge 8 fortsættes med vedligeholdelsesbehandling: Sædvanligvis 90 mg som injektion under huden hver 12. uge.

Bemærk:

  • Ved manglende effekt efter 16 -24 uger bør behandlingen stoppes.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at undertrykke kroppens immunforsvar og dæmpe betændelsesreaktioner (inflammation) ved psoriasis.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 3 uger.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Infektioner
  • Ledsmerter
  • Rygsmerter
  • Svimmelhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Træthed
  • Reaktioner på indstiksstedet
  • Muskelsmerter
  • Hovedpine
  • Halsbetændelse
  • Halssmerter
  • Høfeber
  • Hudkløe

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergiske reaktioner
  • Psoriasis (udslæt med pus)
  • Helvedesild
  • Luftvejsinfektion
  • Lammelse af den ene side af ansigtet
  • Depression
  • Betændelse i og omkring skeden
  • Allergisk betændelse i blodkarrene
  • Betændelse i hudens dybere lag

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kraftesløshed
  • Nældefeber
  • Tilstoppet næse
  • Acne

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Allergisk lungebetændelse
  • Alvorlig hudreaktion

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Alvorlig bindevævssygdom

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Blærer

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

STEQEYMA 45 mg / 1 stk.

Ustekinumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 45 mg

Pris

11.614,65 kr. (11.614,65 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse og speciallæger

STEQEYMA 90 mg / 1 stk.

Ustekinumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 90 mg

Pris

11.614,65 kr. (11.614,65 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse og speciallæger

STEQEYMA 130 mg / 1 stk.

Ustekinumab

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 130 mg

Pris

7.750,35 kr. (7.750,35 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Mandag den 9. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.