Gå til indhold

Taltz

Eli Lilly
Virksomme stoffer

Ixekizumab

Indhold

Bruges mod

Taltz er et biologisk lægemiddel (immunundertrykkende) mod psoriasis.

Taltz anvendes til behandling af::

  • alvorlige former for psoriasis hos voksne og børn fra 6 år (over 25 kg).
  • psoriasis artritis hos voksne samt juvenil psoriasis artritis hos børn fra 6 år (over 25 kg).
  • gigt i rygsøjlen (Bechterews sygdom) hos voksne.

Recept på Taltz må kun udskrives af speciallæger på sygehus.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden.

Første dosis er 160 mg (to indsprøjtninger med 80 mg) indsprøjtet under huden.

  • Psoriasis hos voksne
    Efter den første dosis skal du have 80 mg (én indsprøjtning) i uge 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Fra uge 12 skal du have 80 mg dosis (én indsprøjtning) hver 4. uge.
  • Psoriasis og gigt hos børn fra 6 år
    Individuel dosering efter barnets kropsvægt.
  • Psoriasis artritis og gigt i rygsøjlen (Bechterews sygdom)
    Efter den første dosis skal du have 80 mg (én indsprøjtning) hver 4. uge.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge 2-18 år (afhængigt af sygdommen) og ældre over 75 år.
  • Man bør undgå indsprøjtning i hudområder med psoriasis.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at blokere for nogle bestemte stoffer kaldet interleukiner. Dermed undertrykkes kroppens naturlige immunforsvar, hvilket medfører, at symptomerne på psoriasis mindskes, og hudens tilstand forbedres.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 13 døgn.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Luftvejsinfektion
  • Reaktioner på indstiksstedet

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Forkølelsessår
  • Infektion i neglene
  • Svampeinfektion i huden
  • Smerter i mund og svælg

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Øjenbetændelse
  • Betændelse i tarmen
  • Svamp i munden
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Infektioner
  • Betændelse i hudens dybere lag
  • Eksem (inkl. kløende blærer)

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nældefeber
  • Influenzalignende symptomer
  • Høfeber
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Alvorlig hudreaktion

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Taltz 80 mg / 1 stk.

Ixekizumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 80 mg

Pris

8.640,45 kr. (8.640,45 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Taltz 80 mg / 1 stk.

Ixekizumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 80 mg

Pris

8.640,45 kr. (8.640,45 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Onsdag den 24. september 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.