- Tamoxifen "Viatris" kan fremkalde eller forværre symptomer på allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet (angioødem) hos patienter med medfødt angioødem.
Midlet skal også anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser eller samtidig brug af midler, der kan give forlænget QT-interval.
Hypomagnesiæmi disponerer til forlænget QT-interval og bør korrigeres før behandling med tamoxifen pga. øget risiko for QT-forlængelse, der er associeret til udvikling af torsades de pointes.
Du skal være opmærksom på tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, som kan omfatte rødlige pletter, blærer, sår i munden, på kønsorganer og ved øjne, og som kan optræde fx efter feber og influenzalignende symptomer.
Hvis du oplever disse tegn eller symptomer, skal du straks kontakte din læge. Behandlingen med Tamoxifen "Viatris" vil blive afbrudt, hvis lægen vurderer symptomerne som tegn på en alvorlig hudreaktion, da de kan udvikle sig til en livstruende tilstand.
Hos kvinder i perioden før overgangsalderen er der set nedsat knogletæthed under behandling med Tamoxifen "Viatris". Du kan få råd af lægen til hvordan dette forebygges bedst.
Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a. elektrolytforstyrrelser, bradykardi, strukturel hjertesygdom, hypothyroidisme og samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet. Monitorering af ekg og elektrolytter anbefales.