Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse epilepsimidler (bl.a. carbamazepin, phenobarbital, phenytoin), nogle antibiotika (fx rifampicin) og naturlægemidler med perikon kan nedsætte virkningen af Teriflunomide "Sandoz".
- Teriflunomide "Sandoz" kan ændre virkningen af tabletter mod diabetes (fx repaglinid, pioglitazon), paclitaxel (middel mod kræft), antibiotika og svampemidler (benzylpenicillin, ciprofloxacin), hiv-midler (zidovudin), methotrexat (gigtmiddel) og vanddrivende midler (furosemid), og kombinationen med Teriflunomide "Sandoz" skal derfor anvendes med forsigtighed.
- Teriflunomide "Sandoz" nedsætter muligvis virkningen af muskelafslappende lægemidler (fx tizanidin), astmamidler (theophyllin) og duloxetin (middel mod depression og angst).
- Teriflunomide "Sandoz" kan øge koncentrationen af kønshormoner fra p-piller i blodet og dermed muligvis øge risikoen for hormonale bivirkninger.
- Der skal udvises forsigtighed, når Teriflunomide "Sandoz" gives sammen med blodfortyndende midler (warfarin). Det anbefales, at man jævnligt får kontrolleret sit INR, hvis warfarin og Teriflunomide "Sandoz" gives samtidigt.
- Teriflunomide "Sandoz" hæmmer udskillelsen af statiner (kolesterolsænkende midler) og visse kræft- og gigtmidler (fx methotrexat, topotecan, sulfasalazin, daunorubicin, doxorubicin). For at undgå overdosering, skal dosis af disse lægemidler muligvis nedsættes, når de tages samtidig med Teriflunomide "Sandoz".
- Teriflunomide "Sandoz" kan påvirke blodtallene for calcium.