Diabetes (sukkersyge)Testosteron kan påvirke dit blodsukker. Hvis du har diabetes, kan det derfor blive nødvendigt at justere din diabetesmedicin, og dit blodsukker bør kontrolleres ekstra i starten af behandlingen.
Dårligt fungerende hjerteHvis du har svær hjertesvigt, kan testosteron forværre din tilstand ved at give væskeophobning og hævelser. Hvis dit hjertesvigt forværres, skal du stoppe behandlingen med det samme.
EpilepsiTestosteron kan forværre din epilepsi. Derfor skal behandlingen bruges med forsigtighed, især i starten.
For mange røde blodlegemerHvis du har polycytæmi (for mange røde blodlegemer), kan testosteron få dit blod til at blive endnu tykkere. Det kan derfor blive nødvendigt at sætte dosis ned og kontrollere dit blod oftere.
Forhøjet blodtrykTestosteron kan få dit blodtryk til at stige. Dit blodtryk bør derfor måles, før du starter behandlingen, og derefter kontrolleres regelmæssigt. Det er særligt vigtigt, hvis du har øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Forstørret prostataTestosteron kan forværre en forstørret prostata og give flere problemer med vandladningen. Du bør derfor være opmærksom på ændringer i din vandladning.
Indhold af alkoholTestosteron til påføring på huden indeholder meget alkohol. Det kan irritere huden og i nogle tilfælde give hudreaktioner, fx rødme, svie, kløe eller tør hud.
MigræneTestosteron kan forværre din migræne. Derfor skal du være ekstra opmærksom, især i starten af behandlingen.
Måling af blodets sammensætningDu skal have taget blodprøver for blodprocent og mængden af røde blodlegemer. Blodprøverne tages typisk efter 3-6 måneder, efter 12 måneder og derefter ca. 1 gang om året, når behandlingen er stabil.
Måling af blodtrykDu skal have målt dit blodtryk. Det sker typisk efter 3-6 måneder, efter 12 måneder og derefter ca. 1 gang om året, når behandlingen er stabil.
Testosteron kan få blodtrykket til at stige. Forhøjet blodtryk kan være tegn på, at dosis er for høj. Hvis dit blodtryk bliver for højt, bør du undersøges for andre tegn på for høj dosis, fx flere røde blodlegemer, væskeophobning eller øget aggressivitet. Det kan blive nødvendigt at sætte dosis ned.
Måling af fedtstoffer (kolesterol og triglycerid) i blodetDu skal have målt kolesterol og andre fedtstoffer i blodet. Blodprøverne tages typisk efter 3-6 måneder, efter 12 måneder og derefter ca. 1 gang om året, når behandlingen er stabil. Det skyldes, at testosteron kan påvirke fedtstofferne i blodet og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Måling af hormonerDu skal have taget blodprøver for testosteron, SHBG og i nogle tilfælde LH. Blodprøverne tages typisk efter 3-6 måneder, efter 12 måneder og derefter ca. 1 gang om året, når behandlingen er stabil.
Måling af levertalDu skal have taget blodprøver, som viser, hvordan din lever fungerer. Prøverne tages typisk efter 3-6 måneder, efter 12 måneder og derefter ca. 1 gang om året, når behandlingen er stabil. Det skyldes, at testosteron i sjældne tilfælde kan påvirke leveren.
Måling af prostataspecifikt antigen (PSA) i blodetHvis du er mand over 40 år, skal du have målt PSA. PSA er en blodprøve, der kan være forhøjet ved sygdom i prostata. Blodprøven tages typisk efter 3-6 måneder, efter 12 måneder og derefter ca. 1 gang om året, når behandlingen er stabil.
Hvis PSA er for højt ved 2 målinger i træk, og der ikke er tegn på urinvejsinfektion, skal behandlingen som regel sættes på pause. Du skal derefter undersøges nærmere hos en læge med speciale i urinveje og prostata.
Risiko hvis lægemidlet overføres til andreTestosteron kan overføres til andre ved hudkontakt med det område, hvor midlet er smurt på. Du skal derfor vaske hænder efter påføring, dække området med tøj, når midlet er tørt, og vaske området før tæt hudkontakt med andre. Gravide, børn og dyr bør undgå kontakt med området.
Risiko ved brug på beskadiget hud og slimhinderDu bør ikke smøre midlet på beskadiget hud, fx hud med sår, rifter eller eksem. Det kan irritere huden og give rødme, svie, kløe eller allergiske reaktioner, især hvis du tidligere har reageret allergisk på indholdsstoffer i medicin.
Spredning af kræft til knoglerneTestosteron bør anvendes med forsigtighed til patienter med cancer med knoglemetastaser, idet calciumbalancen ofte er påvirket ved malign knoglesygdom, og behandling bør individualiseres med relevant klinisk monitorering i form af regelmæssig måling af s-calcium.
Sygdom i hjertet pga. manglende ilttilførselHvis du har hjertesygdom med nedsat blodforsyning til hjertet, kan testosteron forværre din tilstand, fx give brystsmerter eller forværre dit hjertesvigt. Hvis det sker, skal du stoppe behandlingen med det samme.
Sygdomme, der kan forværres af væske i kroppenTestosteron kan give væskeophobning i kroppen. Hvis du allerede har væskeophobning, eller hvis du har sygdom i hjerte, nyrer eller lever, skal lægen vurdere nøje, om du kan bruge midlet. Hvis du starter behandling, kan der være behov for ekstra kontrol under behandlingen.
Søvnapnø (vejrtrækningspauser under søvn)Hvis du har eller mistænkes for søvnapnø, kan testosteron forværre tilstanden, især hvis du er svært overvægtig eller har en lungesygdom. Hvis dine symptomer bliver værre, bør du sammen med din læge vurdere behandlingen igen.
Tilstande med dårligt fungerende leverHvis du har alvorlig leversygdom, kan testosteron give væskeophobning og hævelser. Hvis det sker, skal du stoppe behandlingen med det samme.
Øget risiko for blodprop i en veneTestosteron kan øge risikoen for blodpropper i venerne. Risikoen kan være større, hvis du i forvejen har øget risiko for blodpropper, eller hvis du har for mange røde blodlegemer.
Hvis du får en blodprop, skal behandlingen som regel stoppes. Behandlingen bør kun startes igen efter nøje vurdering hos lægen, og hvis der samtidig tages forholdsregler for at mindske risikoen.
Testosteron, der smøres på huden, giver lavere risiko for blodpropper end nogle andre former for testosteronbehandling.
Nedsat nyreMidlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Nedsat leverForsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.