Gå til indhold

Tibocina®

Sandoz
Virksomme stoffer

Tibolon

Indhold

Bruges mod

Tibocina® er et middel med både østrogen og progesteron virkning.

Tibocina® anvendes mod gener, der opstår ved utilstrækkelig produktion af østrogen i overgangsalderen.
I modsætning til andre hormontabletter, som anvendes mod gener i overgangsalderen, medfører anvendelse af Tibocina® sædvanligvis ikke blødninger. Midlet anvendes derfor ofte til kvinder, som ønsker at undgå blødninger.

Tibocina® kan også forsøges ved generende nedsat sexlyst i forbindelse med overgangsalderen.

Dosering

Findes som tabletter.

Sædvanligvis 1 tablet (2,5 mg) i døgnet.
Behandlingen påbegyndes tidligst et år efter ophør af menstruation.


Sådan virker medicinen

Virker overvejende på samme måde som de kvindelige kønshormoner østrogener og gestagener, men har derudover tillige en vis virkning svarende til det mandlige kønshormon testosteron.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Betændelse i skeden
  • Blødning fra skeden
  • Fortykkede slimhinder i livmoderen
  • Underlivssmerter

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Vægtøgning
  • Brystspænding
  • Kløe i skeden
  • Svampeinfektion i skeden
  • Udflåd fra skeden
  • Øget hårvækst

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Acne

I de første måneder af behandlingen kan du få forbigående pletblødninger.

Risiko for brystkræft

Behandling kan øge risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen stiger ved længere tids behandling og højere doser.

Risiko for slimhindefortykkelse og kræft i livmoderen

Langvarig behandling medfører øget risiko for fortykkelse af slimhinden og evt. kræft i livmoderen.

Risiko for kræft i æggestokkene

Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.

Risici for andre sygdomme

Behandling med kombineret østrogen og gestagen i overgangsalderen øger risikoen for blodpropper. Det kan ikke udelukkes, at der også findes en tilsvarende risiko ved behandling med tibolon.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Tibocina 2,5 mg / 84 stk. (blister) (3 x 28)

Tibolon

Lægemiddelform

Tabletter 2,5 mg

Pris

231,60 kr. (2,76 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Tibolon "Aristo" 2,5 mg / 84 stk. (blister) (3 x 28) - 185,00 kr. (2,20 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Torsdag den 18. september 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.