Gå til indhold

Tigecycline "EQL Pharma"

EQL Pharma
Virksomme stoffer

Tigecyclin

Indhold

Bruges mod

Tigecycline "EQL Pharma" er et antibiotikum. Tetracyclin.

Tigecycline "EQL Pharma" anvendes til behandling af:

  • Alvorlige infektioner med bakterier, som kan påvirkes af tetracyclin, fx komplicerede infektioner i huden, bindevævet eller i bughulen.

Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en blodåre.

Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

Voksne

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 100 mg.
  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 50 mg 2 gange i døgnet i 5-14 dage.

Børn og unge over 12 år og under 18 år

  • 50 mg som i.v. infusion hver 12. time i 5-14 dage.

Børn 8-12 år

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1,2 mg pr. kg legemsvægt.
  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1,2 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Højst 50 mg hver 12. time i 5-14 dage.

Nedsat dosis ved meget dårligt fungerende lever.


Sådan virker medicinen

  • Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering.
  • Tetracycliner er en af de antibiotikatyper, som rammer flest forskellige bakteriearter, og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 42 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Sårhelingsproblemer
  • Blodforgiftning
  • Bylder
  • Infektioner
  • Forhøjet galdefarvestof
  • Hæmning af blodets evne til at størkne
  • Leverpåvirkning
  • Lavt blodsukker
  • Svimmelhed
  • Anoreksi - nervøs spisevægring
  • Lungebetændelse

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Fordøjelsesbesvær
  • Reaktioner og ubehag på indstiksstedet
  • Årebetændelse ved indstiksstedet
  • Forhøjet urinstof i blodet
  • Påvirkning af bugspytkirtlen
  • Nedsat appetit
  • Hovedpine
  • Hudkløe
  • Hududslæt

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Tendens til blødninger
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Årebetændelse

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Gulsot

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget blødningstendens
  • Dårligt fungerende lever
  • Alvorlig hudreaktion
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Tigecycline "EQL Pharma" 50 mg / 10 stk.

Tigecyclin

Lægemiddelform

Pulver til infusionsvæske, opløsning 50 mg

Pris

5.007,55 kr. (500,75 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Onsdag den 21. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.