Gå til indhold

Triregol, komb.

Parallelimport
Virksomme stoffer

Ethinylestradiol, Levonorgestrel

Indhold

Bruges mod

Triregol er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 2. generations gestagen.

Midlet indeholder to stoffer, et kvindeligt kønshormon (østrogen) og et syntetisk progesteronlignende kønshormon (gestagen). Midlet er af trefasetypen, dvs. der er forskellig hormonmængde i tabletterne i de tre faser.

Dosering

Findes som tabletter.

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage. De første 6 døgn tages de lyserøde tabletter, de følgende 5 døgn tages de hvide tabletter og de sidste 10 døgn tages de okkerfarvede tabletter. Herefter holdes pause i 7 dage.
  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker.
  • Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig.
  • Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.

Bemærk:

Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.


Sådan virker medicinen

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 20-43 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Depression
  • Humørsvingninger

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Vægtøgning
  • Hovedpine
  • Brystspænding
  • Smerter i brysterne

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Synsforstyrrelser
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Godartet svulst i leveren
  • Svulster i leveren
  • Brystkræft
  • Livmoderhalskræft
  • Migræne
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Opkastning
  • Galdesten
  • Nældefeber
  • Forstørrede bryster
  • Nedsat sexlyst
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Overfølsomhed
  • Problemer med brug af kontaktlinser
  • Alvorlig hudreaktion
  • Blodpropper (herunder blodprop i lungerne eller hjertet og hjerneblød-ning/blodprop i hjernen)
  • Forhøjet blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Vægttab
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Mælkeflåd
  • Pletblødning
  • Udflåd fra skeden
  • Øget sexlyst
  • Hudkløe
  • Områder med øget pigment ved udsættelse for sollys

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Tarmbetændelse

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Triregol / 63 stk. (3 x 21) (blister)

Ethinylestradiol

Lægemiddelform

Overtrukne tabletter

Pris

460,80 kr. (7,31 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Triregol / 126 stk.

Ethinylestradiol

Lægemiddelform

Overtrukne tabletter

Pris

772,70 kr. (6,13 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Fredag den 13. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.