Truxal® medfører risiko for en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen (forlænget QT-interval), der kan medføre udvikling af alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Midlet må derfor ikke bruges, hvis du for nylig har haft en blodprop i hjertet, da det øger risikoen for alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen.
Samtidig behandling med andre midler, der også kan forlænge QT-intervallet, skal undgås, se: Anden medicin sammen med Truxal®.
Truxal® må ikke bruges ved bevidsthedspåvirkning, fx:
- Koma eller komalignende tilstande
- Bevidsthedssvækkelse udløst af lægemidler eller rusmidler
- Nedsat funktion af centralnervesystemet af andre årsager.
Tilstandene kan forværres af Truxal®.
Truxal® må ikke bruges hvis du har dårligt fungerende hjerte, der ikke er tilstrækkeligt behandlet, da risikoen for udvikling af forlænget QT-interval (en særlig type forstyrrelse af hjertets rytme) er øget. Forlænget QT-interval kan give risiko for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.
Hvis du har for lavt niveau af kalium i blodet, kan der være øget risiko for alvorlige forstyrrelser af hjertets rytme. Niveauet af kalium i blodet skal derfor være normalt før behandlingen med Truxal® startes.
Hvis du har for lavt niveau af magnesium i blodet, kan der være øget risiko for alvorlige forstyrrelser af hjertets rytme. Niveauet af magnesium i blodet skal derfor være normalt før behandlingen med Truxal® startes.
Der er risiko for en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen (forlænget QT-interval), der kan medføre udvikling af alvorlige hjerterytmeforstyrrelser under behandling med Truxal®.
Midlet må derfor ikke bruges, hvis du har eller tidligere har haft forlænget QT-interval, såkaldt ventrikulær takykardi (form for hurtig hjerterytme) eller langsom hjerterytme med et hjerteslag under 50 slag/min. Disse tilstande øger risikoen for alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen.
Truxal® må ikke bruges hvis du har fortykket hjerte, da risikoen for udvikling af alvorlige hjerterytmeforstyrrelser er øget.