Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Tybost må ikke anvendes samtidig med en lang række lægemidler, fx:
- Alfuzosin (middel mod forstørret prostata)
- Amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
- Ergotamin (migrænemiddel)
- Midazolam mundhulevæske (middel mod krampeanfald)
- Pimozid og cariprazin (midler mod psykoser)
- Sildenafil til behandling af forhøjet blodtryk i blodkarrene i lungerne
- Triazolam (sovemiddel)
- Visse kolesterolsænkende midler (fx simvastatin),
da der er risiko for alvorlige/livstruende hændelser eller manglende virkning.
- Tybost må heller ikke anvendes sammen med:
- Naturlægemidler med perikon
- Rifampicin (tuberkulosemiddel)
- Visse epilepsimidler (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin),
da disse midler kan nedsætte virkningen af Tybost.
- Tybost må ikke anvendes sammen med dabigatran (blodfortyndende middel), fordi Tybost kan øge virkningen af dabigatran.
- Visse HIV-midler, fx ritonavir, må ikke anvendes sammen med Tybost.
- Rifabutin (tuberkulosemiddel) bør sædvanligvis ikke tages sammen med Tybost.
- Virkningen af Tybost nedsættes af fx:
- Bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungernes blodkar)
- Fluticason (middel mod høfeber)
- Visse HIV-midler (efavirenz, etravirin, nevirapin).
- Tybost forøger virkningen af fx:
- Digoxin (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
- Visse svampemidler (itraconazol, ketoconazol, voriconazol).
- Samtidig brug af p-piller, som indeholder drospirenon og ethinylestradiol, øger risikoen for højt indhold af kalium i blodet, hvilket du derfor vil blive undersøgt for under behandlingen.
- Til behandling af erektionsproblemer må man højst tage 25 mg sildenafil hver 2. dag, 2,5 mg vardenafil hver 3. dag og 10 mg tadalafil hver 3. dag.