Gå til indhold

Ultibro®Breezhaler®, komb.

Novartis
Virksomme stoffer

Glycopyrroniumbromid, Indacaterol

Indhold

Bruges mod

Ultibro® Breezhaler® er et middel mod KOL. Kombinationspræparat.

Bronkieudvidende vedligeholdelsesbehandling ved KOL.

Dosering

Findes som inhalationspulver i kapsler.

Voksne. 1 kapsel 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag.
  • Film med instruktion i brugen af inhalatoren kan ses under "Instruktioner".

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virkningen indtræder inden for 5 minutter og varer i mindst 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 33-57 timer (glycopyrronium) og 40-52 timer (indacaterol).

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Luftvejsinfektion

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Huller i tænderne
  • Allergiske reaktioner
  • Diabetes
  • Forhøjet blodsukker
  • Svimmelhed
  • Manglende vandladning
  • Urinvejsinfektion

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Fordøjelsesbesvær
  • Temperaturstigning
  • Hovedpine
  • Tilstoppet blære
  • Smerter i brysterne
  • Bihulebetændelse
  • Forkølelsessymptomer
  • Hoste
  • Høfeber
  • Irritation i halsen
  • Smerter i mund og svælg

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjertekrampe
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Grøn stær *
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Muskelkramper
  • Smerter i arme og ben
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene
  • Talebesvær
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Hurtig hjerterytme
  • Betændelse i mave-tarm-kanalen
  • Mundtørhed
  • Træthed
  • Muskel- og ledsmerter
  • Muskelsmerter
  • Søvnløshed
  • Næseblod
  • Hudkløe
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ændring i hudens følesans

* Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos personer af asiatisk herkomst) medføre akut grøn stær.

Praktiske erfaringer

  • Ultibro® Breezhaler® er en kombination af glycopyrronium (antikolinergt middel) og indacaterol (beta2-stimulerende middel) og stofferne kan give forskellige typer bivirkninger.
  • Såkaldt antikolinerge midler som glycopyrronium, kan medføre bivirkninger som bl.a. mundtørhed, svækket syn, forstoppelse og vandladningsbesvær. Dette gælder særligt, hvis du får anden medicin, der også har en antikolinerg virkning (fx visse antihistaminer, visse midler med depression eller psykoser, visse midler mod Parkinssons sygdom og visse midler mod overaktiv blære), ved høj alder og generel svækkelse eller hvis du har dårligt fungerende nyrer.
  • De fleste vil ikke opleve bivirkninger ved inhalation af indacaterol, da det normalt kun er meget lidt aktivt stof, der optages i kroppen. Særligt ved brug af høje doser og ved lav kropsvægt, kan der dog forekomme bivirkninger som rysten, muskelkramper og hjertebanken. Tendens til hovedpine og lægkramper kan også i visse tilfælde ses ved behandling med beta2-stimulerende midler. Bivirkningerne vil hos nogle aftage i løbet af de første ugers behandling og ellers vil reduktion af dosis ofte hjælpe.
  • Selve inhalationen kan udløse halsirritation og hoste.
  • Meget sjældent kan der forekomme en såkaldt paradoks reaktion med muskelsammentrækninger i luftrørene - i disse tilfælde skal behandlingen stoppes.
  • De mulige bivirkninger, der skyldes indacaterol, med påvirkning af blodsukker eller mængden af kalium i blodet vil normalt kun vise sig, hvis du i forvejen har andre samtidige sygdomme som fx diabetes eller bliver behandlet med anden medicin som fx vanddrivende midler.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Ultibro Breezhaler 85 + 43 mikrogram / 30 stk. (blister) + inhalator

Glycopyrroniumbromid

Lægemiddelform

Inhalationspulver, hård kapsel 85 + 43 mikrogram

Pris

443,70 kr. (14,79 kr. pr. enhed)

Generelt klausuleret medicintilskud, recept

Receptpligtigt, flere udleveringer

Ultibro Breezhaler 85 + 43 mikrogram / 90 stk. (blister) + inhalator

Glycopyrroniumbromid

Lægemiddelform

Inhalationspulver, hård kapsel 85 + 43 mikrogram

Pris

1.287,55 kr. (14,31 kr. pr. enhed)

Generelt klausuleret medicintilskud, recept

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Fredag den 23. maj 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.