Gå til indhold

Veklury

Gilead Sciences
Virksomme stoffer

Remdesivir

Indhold

Bruges mod

Veklury anvendes til behandling af COVID-19 hos:

  • Voksne og børn (over 4 uger og over 3 kg), som har lungebetændelse og har brug for ekstra ilt som hjælp til vejrtrækningen, men som ikke er på kunstig ventilation.
  • Voksne og børn (over 40 kg), som ikke har brug for ekstra ilt som hjælp til vejrtrækningen og har en øget risiko for at udvikle svær COVID-19.

Dosering

Findes som pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, som indgives i en blodåre.

Voksne og børn, der vejer over 40 kg

  • Dag 1: 200 mg
  • Dag 2 og derefter: 100 mg 1 gang i døgnet.

Børn over 4 uger, som vejer 3 - 40 kg

  • Dag 1: 5 mg pr. kg. legemsvægt
  • Dag 2 og derefter: 2,5 mg pr. kg. legemsvægt 1 gang i døgnet.

Behandlingsvarigheden afhænger af om der kræves ekstra ilt, og om der er øget risiko for at udvikle svær COVID-19.

Bemærk:

  • Behandlingen varer 30 - 120 minutter.
  • Erfaring savnes hos børn under 4 uger og under 3 kg.

Sådan virker medicinen

  • Veklury er et antiviralt middel, som virker ved at forhindre virussen i at formere sig i cellerne og dermed at formere sig i kroppen. Dette hjælper med at bekæmpe en virusinfektion.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.
  • Maksimal koncentration opnås 1,5 til 2 timer efter start af 30 min. infusion.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hæmning af blodets evne til at størkne
  • Leverpåvirkning

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Overfølsomhed
  • Reaktioner og ubehag under infusionen eller injektionen

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Langsom puls
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Veklury 100 mg / 1 stk.

Remdesivir

Lægemiddelform

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning 100 mg

Pris

4.359,90 kr. (4.359,90 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Mandag den 10. november 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.