Gå til indhold

Vreya®, komb.

Stragen Nordic
Virksomme stoffer

Cyproteronacetat, Ethinylestradiol

Indhold

Bruges mod

Vreya® er et svangerskabsforebyggende middel, der anvendes hos kvinder med alvorlige tilfælde af akne eller med uønsket hårvækst. P-piller.

Dosering

Findes som tabletter.

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage.
  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker.
  • Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.
  • Ved skift fra anden p-pille behandling: Du kan skifte på en hvilken som helst dag (ved skift fra implantat eller intrauterint indlæg på den dag det fjernes; ved skift fra injektion, når næste injektion skulle være givet). Du skal samtidig bruge en barrieremetode (kondom) i de første 7 dage af tabletindtagelsen.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Midlet virker desuden mod det mandlige hormon, som er årsag til hudproblemerne og den øgede behåring.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-20 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Depression
  • Humørsvingninger

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Vægtøgning
  • Hovedpine
  • Brystspænding
  • Smerter i brysterne
  • Væskeophobning i kroppen

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Migræne
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Opkastning
  • Nældefeber
  • Forstørrede bryster
  • Nedsat sexlyst
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ophobning af galde
  • Overfølsomhedsreaktioner
  • Problemer med brug af kontaktlinser
  • Alvorlig hudreaktion
  • Blodpropper

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Tørre øjne
  • Vægttab
  • Mælkeflåd
  • Udflåd fra skeden
  • Øget sexlyst

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svulster i leveren (ved langtidsbehandling)
  • Allergiske reaktioner

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Tyktarmsbetændelse
  • Leverpåvirkning
  • For meget fedt i blodet
  • Ufrivillige bevægeforstyrrelser
  • Forhøjet blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Blødningsforstyrrelser
  • Svampeinfektion i skeden
  • Områder med øget pigment ved udsættelse for sollys

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Vreya 2,0+0,035 mg / 3 x 21 stk. (blister)

Cyproteronacetat

Lægemiddelform

Overtrukne tabletter 2,0+0,035 mg

Pris

248,45 kr. (3,94 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Zyrona 2,0+0,035 mg / 63 stk. (blister) (3x21) - 230,00 kr. (3,65 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Torsdag den 19. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 30. marts 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.