Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Virkning og bivirkninger af VYDURA kan øges, hvis man tager det sammen med visse andre midler (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir), der alle virker mod bakterier, svampe eller virus.
- Dette gælder også ved brug af VYDURA sammen med visse hjertemidler (fx diltiazem), antibiotika (bl.a. erythromycin) eller svampemidler (fx fluconazol). Samtidig indtagelse inden for 48 timer skal undgås.
- Andre typer af midler kan mindske effekten af VYDURA bl.a. visse midler mod epilepsi (fx phenobarbital), midler mod tuberkulose eller midler mod forhøjet blodtryk i lungerne (bosentan), HIV (efavirenz) og et middel mod narkolepsi (modafinil). Nedsat effekt af VYDURA kan vare op til 2 uger efter afslutning af behandlingen med disse lægemidler.
- Også andre midler kan påvirke effekten af VYDURA. Det gælder fx et middel mod afstødning af organer (ciclosporin) og et middel mod forhøjet blodtryk (verapamil).