Gå til indhold

Xarelto®Startpakke

Bayer
Virksomme stoffer

Rivaroxaban

Indhold

Bruges mod

Xarelto® Startpakke er et blodfortyndende middel. Direkte orale antikoagulantia (DOAK).

Xarelto® Startpakke anvendes til opstart af behandling af blodprop i de dybe vener eller i lungen.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksne

  • 15 mg 2 gange i døgnet i tre uger.
  • Derefter 20 mg 1 gang i døgnet i en uge.
  • Herefter skiftes til Xarelto®.
  • Behandlingens varighed er individuel.
  • Dosis skal muligvis nedsættes ved dårlig nyrefunktion.

Bemærk:

  • Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at hæmme en blodstørkningsfaktor (faktor Xa), som normalt findes i blodet. Faktor Xa er nødvendig for, at blodet kan størkne.
  • Halveringstid (T½) er 5-9 timer (unge) og 11-13 timer (ældre).

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Tendens til blødninger
  • Blødning i øjet
  • Blødning i mave-tarm-kanalen
  • Mavesmerter
  • Leverpåvirkning
  • Smerter i arme og ben
  • Svimmelhed
  • Blod i urinen
  • Påvirkning af nyrerne
  • Ophostning af blod
  • Småblødninger i hud og slimhinder
  • Blodansamling
  • Lavt blodtryk
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Blødning i tandkød
  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Feber
  • Kraftesløshed
  • Træthed
  • Forhøjet kreatinin i blodet
  • Forhøjet urinstof i blodet
  • Hovedpine
  • Kraftig menstruation
  • Næseblod
  • Hudkløe
  • Hududslæt

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forhøjet antal blodplader
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Allergiske reaktioner
  • Besvimelsesanfald
  • Hjerneblødning

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Mundtørhed
  • Utilpashed
  • Nældefeber
  • Påvirkning af bugspytkirtlen
  • Allergiske hudreaktioner

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Leverbetændelse
  • Ophobning af galde
  • Forhøjet galdefarvestof
  • Muskelblødning
  • Blodansamling på pulsårer

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Gulsot

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Alvorlig hudreaktion
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Allergisk lungebetændelse
  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde *
  • Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Xarelto Startpakke 15+20 mg / 42 + 7 stk. (blister)

Rivaroxaban

Lægemiddelform

Filmovertrukne tabletter 15+20 mg

Pris

1.030,10 kr. (21,02 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Mandag den 9. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.