Gå til indhold

Yasmin 28®, komb.

Bayer
Virksomme stoffer

Drospirenon, Ethinylestradiol

Indhold

Bruges mod

Yasmin 28® anvendes som svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 4. generations gestagen.

De lysegule tabletter indeholder to stoffer, et kvindeligt kønshormon (østrogen) og et syntetisk progesteronlignende kønshormon (gestagen). Der er samme hormonindhold i alle lysegule tabletter. De hvide tabletter indeholder kun lactose.

Dosering

Findes som tabletter.
Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 lysegul tablet i døgnet i 21 dage, derefter 1 hvid tablet i døgnet i 7 dage.

Bemærk:

  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 4 dages pause (hvor der indtages hvide tabletter). I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-20 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Muskelkramper
  • Rygsmerter
  • Migræne
  • Humørsvingninger
  • Blødning fra livmoderen
  • Udebleven menstruation

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Smertefulde menstruationer
  • Smerter i brysterne
  • Svampeinfektion i skeden
  • Udflåd fra skeden
  • Acne

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Smerter i arme og ben
  • Svulster (i brystet og i æggestokkene)
  • Ændring i hudens følesans
  • Depression
  • Blærebetændelse
  • Betændelse i skeden
  • Underlivssmerter
  • Eksem
  • Hårtab
  • Forhøjet blodtryk
  • Lavt blodtryk
  • Åreknuder

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Betændelse i mave-tarm-kanalen
  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Mundtørhed
  • Opkastning
  • Vægtøgning
  • Nakkesmerter
  • Mælkeflåd
  • Nedsat sexlyst
  • Ændret sexlyst
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Høretab
  • Betændelse i galdeblæren
  • Alvorlig hudreaktion
  • Betændelse i huden
  • Blodpropper

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Allergiske hudreaktioner

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svulster i leveren
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Brystkræft
  • Godartet knude i brystet
  • Kræft i livmoderen
  • Livmoderhalskræft
  • Blodprop i lungerne

Praktiske erfaringer

Risiko for blodpropper

Brug af svangerskabsforebyggende midler med hormoner øger risikoen for blodpropper, særligt i venerne. Risikoen blopropper i venerne er størst de første 6-12 måneder og såkaldt 2. generations-præparater giver mindre risiko end 4. generationspræparater som Yasmin 28®. Risikoen for blodpropper stiger med alderen, især risikoen for blodpropper i arterierne.

Androgene bivirkninger

Den vigtigste uønskede effekt er de såkaldte androgene virkninger (der skyldes indholdet af gestagen). Det vil oftest være akne (hos enkelte ses dog en bedring), kvalme og humørsvingninger. Midler som Yasmin 28® med et såkaldt 4. generations gestagen har færre androgene bivirkninger end 2. generations midler.

Vægtøgning

Man har ikke kunne se betydende, varig vægtøgning ved brug af p-piller med lignende indhold af hormoner som Yasmin 28®.

Blødning

Blødningsproblemer ses hos helt op til 50 %, men forsvinder oftest efter de første 3 måneder. Blødning ses hyppigere hos rygere. Blødningsmængden vil være mindre i forhold til en normal menstruation og nogle få vil opleve at blødningen helt forsvinder (dette er ufarligt, men kan give bekymring om graviditet).

Depression

Særligt for kvinder under 25 år ser der ud til at være en risiko for depression. Det er vigtigt at være opmærksom på depressions-symptomer som dårligt humør kombineret med fx besvær med hukommelse, koncentration og søvn.

Brystkræft

Risikoen for brystkræft kan øges ved brug af svangerskabsforebyggende midler med hormoner. Risikoen ser ud til at være forhøjet med en relativ øgning på 1,2 - dvs. for hver kvinde, der ikke tager midlerne, der får brystkræft, vil det være 1,2 kvinder, der tager midlerne, der får brystkræft.

Andre bivirkninger set ved brug af svangerskabsforebyggende midler med hormoner:

  • Kvalme, brystspænding og vægtstigning, som er mest udtalte i starten og som regel forsvinder ved fortsat brug.
  • Godartede knuder i leveren og anden påvirkning af leveren (fx leverbetændelse og nedsat leverfunktion).
  • Let øget risiko for kræft i livmoderhalsen (hvis man har en HPV-infektion).
  • Betændelse i synsnerven og blodprop i nethinden.
  • Forværring af åreknuder.
  • Udvikling af pigmentpletter i ansigtet.
  • Betændelse i bugspytkirtelen.
  • Inflammation i tyktarmen, herunder kronisk inflammation.
  • Øget risiko for galdesten.
  • Forværring af: Porfyri (en sjælden arvelig sygdom), systemisk lupus erythematosus (en kronisk autoimmun sygdom) eller Sydenhams korea (en type gigtfeber).
  • Udvikling eller forværring af symptomer ved angioødem (allergisk udløst hævelse i bl.a. ansigt, mundhule og strube).
  • Otosklerose (knoglesygdom i øret med nedsat hørelse).
  • Hæmolytisk-uræmisk syndrom (en sjælden blod- og nyresygdom).

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Yasmin 28 3 mg + 30 mikrogram / 84 stk. (3 x 28 stk.) (blister

Drospirenon

Lægemiddelform

Filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram

Pris

212,50 kr. (2,53 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Drospera 3+0,03 mg / 84 stk. (blister) - 170,85 kr. (2,03 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Torsdag den 19. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.