Gå til indhold

Yasminelle 28®, komb.

Bayer
Virksomme stoffer

Drospirenon, Ethinylestradiol

Indhold

Bruges mod

Yasminelle 28® anvendes som svangerskabsforebyggende middel ( P-piller.). Kombinationspræparat med 4. generations gestagen.

De lyserøde tabletter indeholder to stoffer, et kvindeligt kønshormon (østrogen) og et syntetisk progesteronlignende kønshormon (gestagen). Der er samme hormonindhold i alle lyserøde tabletter. De hvide tabletter indeholder kun lactose.

Dosering

Findes som tabletter.
Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 lyserød tablet i døgnet i 21 dage, derefter 1 hvid tablet i døgnet i 7 dage.

Bemærk:

  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker. Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause med hvide tabletter som normalt.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 4 dages pause (hvor der indtages hvide tabletter). I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-20 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Muskelkramper
  • Rygsmerter
  • Migræne
  • Humørsvingninger
  • Blødning fra livmoderen
  • Udebleven menstruation

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Smertefulde menstruationer
  • Smerter i brysterne
  • Svampeinfektion i skeden
  • Udflåd fra skeden
  • Acne

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Smerter i arme og ben
  • Svulster (i brystet og i æggestokkene)
  • Ændring i hudens følesans
  • Depression
  • Blærebetændelse
  • Betændelse i skeden
  • Underlivssmerter
  • Eksem
  • Hårtab
  • Forhøjet blodtryk
  • Lavt blodtryk
  • Åreknuder

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Betændelse i mave-tarm-kanalen
  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Mundtørhed
  • Opkastning
  • Vægtøgning
  • Nakkesmerter
  • Mælkeflåd
  • Nedsat sexlyst
  • Ændret sexlyst
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Høretab
  • Betændelse i galdeblæren
  • Alvorlig hudreaktion
  • Betændelse i huden
  • Blodpropper

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Allergiske hudreaktioner

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svulster i leveren
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Brystkræft
  • Godartet knude i brystet
  • Kræft i livmoderen
  • Livmoderhalskræft
  • Blodprop i lungerne

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Yasminelle 28 3,0 mg + 0,020 mg / 84 stk. (3 x 28) (blister)

Drospirenon

Lægemiddelform

Filmovertrukne tabletter 3,0 mg + 0,020 mg

Pris

233,55 kr. (2,78 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Drospera 3+0,02 mg / 84 stk. (3 x 28) (blister) - 187,75 kr. (2,24 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Mandag den 10. november 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.