BrystkræftNogle antipsykotika, herunder Ziprasidon "Stada", kan øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
DemensDer er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika og der er øget risiko for en række bivirkninger, bl.a. blodprop i hjernen eller hjertet, lungebetændelse og nyresvigt. Normalt anbefales det ikke at behandle ældre med demens med antipsykotika ved psykiske og adfærdsmæssige symptomer relateret til demenssygdommen. I de tilfælde, hvor det er alligevel er nødvendigt (fx ved akut fare for personen selv eller andre) skal det være med så lav en dosis som muligt og i så kort tid som muligt.
Diabetes (sukkersyge)Der kan være risiko for forhøjet niveau af sukker i blodet. Forsigtighed og øget kontrol af blodsukker anbefales.
For lidt kalium i blodetHvis man har for lavt niveau af kalium i blodet, kan der være øget risiko for, at man udvikler alvorlige forstyrrelser af hjertets rytme. Niveauet af kalium i blodet bør derfor være normalt før behandlingen med Ziprasidon "Stada" startes.
For lidt magnesium i blodetHvis man har for lavt niveau af magnesium i blodet, kan der være øget risiko for, at man udvikler alvorlige forstyrrelser af hjertets rytme. Niveauet af magnesium i blodet bør derfor være normalt før behandlingen med Ziprasidon "Stada" startes.
KramperDer er set tilfælde af kramper under behandling med Ziprasidon "Stada". Forsigtighed anbefales hvis man tidligere har haft kramper eller hvis man lider af en sygdom, hvor riskoen for kramper er øget.
Måling af ekgDer skal tages et elektrokardiogram (ekg) før behandlingen startes, 1-2 uger efter opstart af behandlingen og i nogle tilfælde ved øgning af dosis. Hvis hjerterytmen bliver påvirket under behandlingen, kan lægen i nogle tilfælde vurdere, at dosis skal nedsættes eller du helt skal stoppe behandlingen med Ziprasidon "Stada".
Måling af vægtVed behandling med Ziprasidon "Stada" kan der ses vægtøgning. Regelmæssig fysisk aktivitet og opmærksomhed på kosten anbefales. Under behandlingen bør man regelmæssigt måle BMI og taljeomfang.
Risiko for alvorlige hudreaktionerDer er set alvorlige hudreaktioner under behandling med Ziprasidon "Stada". Kontakt lægen, hvis du oplever reaktioner som hudkløe og/eller brændende fornemmelse på huden, særligt hvis du samtidigt får feber, ondt i halsen og generelt føler dig utilpas.
Risikofaktorer for malignt neuroleptika syndromSåkaldt malignt neuroleptikasyndrom kan ses i meget sjældne tilfælde (se bivirkninger). Risikoen for at udvikle tilstanden kan muligvis være større ved bl.a. dehydrering, fejlernæring, jernmangel, fysisk udmattelse, ophidselse, indtag af visse narkotiske stoffer samt hvis man lider af for højt stofskifte eller lidelser, der påvirker hjernen som fx forskellige former for delirium, demens-sygdomme, hjerne-betændelse eller kræft i hjernen.
Tilstande med dårligt fungerende leverZiprasidon "Stada" skal bruges med forsigtighed ved tilstande, der medfører meget dårligt fungerende lever pga. manglende erfaring.
Tilstande med øget risiko for udvikling af en særlig type forstyrrelser af hjerterytmen (forlænget QT-interval)Forlænget QT-interval (en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen), der kan medføre udvikling af alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, er set ved behandling med Ziprasidon "Stada".
Forsigtighed anbefales hvis du har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval, som fx:
- For lidt kalium eller magnesium i blodet
- Langsom hjerterytme
- Forskellige hjertelidelser
- Tidligere QT-forlængelse
- Samtidig behandling med vanddrivende midler.
ÆldreGenerel anbefales forsigtig anvendelse til ældre, der er mere følsomme for mange af bivirkningerne - bl.a. med øget risiko for blodtryksfald, når man rejser sig. I nogle tilfælde kan man starte behandlingen med en lavere dosis.
Øget risiko for blodprop i en veneBlodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika som Ziprasidon "Stada". Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper - det kan bl.a. være ifm. større operationer, ved kræftsygdomme, ved svær overvægt, hvis man er sengeliggende i længere perioder, tager p-piller samt hvis man tidligere har haft en blodprop eller er arveligt belastet pga. høj risiko for blodpropper i den nærmeste famillie.
Nedsat leverForsigtighed anbefales ved meget dårligt fungerende lever.