Du skal tage medicin 1 gang hver dag om morgenen, men har glemt 1 dosis. Hvad gør du?
Hvornår opdager du den glemte dosis, og hvad gør du så?
- I løbet af dagen: tag den glemte dosis.
- Næste morgen: tag din normale dosis (ikke dobbelt dosis).
Inhalation af luftvejsudvidende og forebyggende medicin er den grundlæggende behandling af astma hos børn og voksne.
Følger du din medicinsk behandling, har du gode muligheder for at kontrollere din astma og leve et normalt liv. Hvis du glemmer at tage din astmamedicin, kan det påvirke dine astmasymptomer og forværre din astma.
Hvad det helt præcist betyder, hvis du glemmer din medicin, kommer an på, hvilken medicin du bruger. Lad os først få overblik over de forskellige typer.
Forebyggende medicin:
Indeholder binyrebarkhormon (steroider) og mindsker irritationen og hævelsen af slimhinderne i luftvejene.
Du kan ikke umiddelbart mærke, at du tager medicinen. Du skal alligevel inhalere den hver dag for at forebygge symptomer, med mindre du har aftalt andet med din læge.
Luftvejsudvidende medicin:
Denne type medicin hedder også beta-2-agonister og virker ved at få de små muskler omkring luftvejene til at slappe af, så de udvider sig, og det bliver lettere at trække vejret.
Luftvejsudvidende medicin kan inddeles i:
Kombinationsmedicin:
Kombinationsmedicin indeholder både luftvejsudvidende og forebyggende medicin.
Konsekvensen af glemte doser afhænger af, om det er din forebyggende, luftvejsudvidende eller kombinationsmedicin, du har glemt.
Hvis du tager forebyggende medicin (beclometason, budesonid, ciclesonid, fluticason, mometason), kommer det blandt andet an på, hvor stor en dosis du har glemt, og hvornår du opdager det.
Hvornår opdager du den glemte dosis, og hvad gør du så?
Hvornår opdager du den glemte dosis, og hvad gør du så?
Det gælder om at komme i gang og få oparbejdet en god fast rutine igen.
Har du glemt at tage flere doser efter hinanden, og der er gået et par dage, skal du begynde at tage medicinen igen og komme tilbage i en fast rutine.
Det vil være godt at kontakte lægen for at høre, om du i en periode skal have justeret den dosis, du skal tage. Det er vigtigt at kontakte lægen, hvis du kan mærke, at du har fået det værre med din astma.
Glemmer du regelmæssigt at tage din forebyggende astmamedicin, kan din astma blive forværret, og det kan føles som om, din behandling ikke virker. Du vil også opleve, at det bliver sværere at få din anfaldsmedicin til at virke, når du får akutte astmaanfald.
Du skal begynde at tage din forebyggende medicin igen som aftalt med lægen.
Igen kommer det an på, hvilken type medicin det er, du har glemt:
Er det den korttidsvirkende eller langtidsvirkende?
Korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin anvendes ofte kun som anfaldsmedicin, som du skal tage, hvis du får et astmaanfald. Lægen kan have anbefalet en anden dosering.
Har du glemt at tage en enkelt dosis af din faste luftvejsudvidende anfaldsmedicin, behøver du ikke at tage den. Du fortsætter med at tage din medicin til sædvanlig tid næste gang, som du plejer.
Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin er ofte fast doseret 1-2 gange daglig.
Har du glemt en enkelt dosis, skal du tage din dosis, så snart du opdager det.
Hvis du først opdager det tæt på, at du skal tage næste dosis, eller når du skal tage den næste dosis, skal du ikke tage dobbelt dosis.
Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis af din kombinationsmedicin (beclometason/formoterol, budesonid/formoterol, fluticason/formoterol, fluticason/salmeterol, fluticason/vilanterol, ipratropium/fenoterol).
Nogle producenter anbefaler, at du tager en glemt dosis, så snart du opdager det. Dog ikke hvis det er tæt på din næste dosis. Andre producenter anbefaler, at du venter, til du skal tage næste dosis. Se i indlægssedlen, hvad der gælder for din medicin.
Astma er en kronisk lungesygdom, hvor der er en irritationstilstand i luftvejenes slimhinde. Den bliver rød, hæver og danner sejt slim - det kaldes inflammation. Samtidig trækker musklerne omkring luftrørene sig sammen så luftvejene snævrer ind. Det betyder, at det bliver sværere at trække vejret.
Formålet med at tage astmamedicin er at begrænse symptomer, normalisere lungefunktionen og forebygge astmaanfald.
Uden medicinen bliver cellerne i lungerne til sidst stive på grund af konstant betændelsestilstand og krampe. Det gør, at medicinen ikke længere vil virke, som den skal, og du får sværere ved at behandle din astma.
Du skal være omhyggelig med din astmabehandling for at holde cellerne i dine lunger raske
Apoteket tilbyder at tjekke din inhalationsteknik, så du får mest muligt ud af din medicinske behandling.
Appen har en avanceret Medicinhusker, som kan være en god støtte for dig, hvis du har svært ved at huske din medicin.
Inhalationsteknik - få styr på din inhalation
Det skønnes, at næsten halvdelen af al medicin til inhalation bruges forkert. På apoteket kan du gratis få tjekket din teknik.
Inhalation: Astma og KOL – brug din inhalator korrekt
Det kan virke let at bruge en inhalator ved astma og KOL - men faktisk er der mange, der bruger inhalatoren forkert. Læs mere her.
Astma
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.
Gode råd om opbevaring af medicin
Medicin skal opbevares forsvarligt og uden for børns rækkevidde. Ellers risikerer du, at børn kommer til skade. Det er også vigtigt at opbevare medicinen under korrekte forhold som fx temperatur, ellers risikerer du, at medicinen mister sin virkning.