med apotekets 9 medicinbud
Medicin kan gøre meget godt og udrette små og store mirakler. Men den skal bruges med omtanke. Hvert år fører forkert brug af medicin til mange indlæggelser, der kunne være undgået. Som samfundets medicineksperter er det apotekets vigtigste opgave at sørge for medicinsikkerheden, så du kan være tryg, når du får udleveret og bruger medicin. Men der er også meget, du selv kan gøre for at blive medicinsikker. Det kan du læse om her på siden.
Vi har samlet 9 medicinbud, som er gode at kende. Jo mere du ved om din medicin, og hvordan du skal håndtere den, jo mere sikker er du nemlig på at få mest mulig gavn af den og samtidig undgå uhensigtsmæssige virkninger. Men skulle du være den mindste smule i tvivl om brugen af et lægemiddel, så spørg apoteket. Hellere én gang for meget end én gang for lidt. Apotekets medicineksperter er altid klar til at svare på spørgsmål – også efter lukketid på vores online chat.
Håndkøbslægemidler er medicin, som ikke kræver recept. Det gør det nemmere at få hurtig behandling og lindring af mange almindelige sygdomme og symptomer. Håndkøbsmedicin fås på apoteket, men der er også en del, som fås i kiosker, supermarkeder og lignende. Det gør måske, at mange ikke tænker over, at gængse produkter, som for eksempel nikotintyggegummi, næsespray og sugetabletter mod ondt i halsen, stadigvæk er medicin. Og håndkøbsmedicin skal bruges med omtanke og ikke mindst bruges rigtigt – ellers er der større risiko for eksempelvis ubehag, forgiftninger og afhængighed.
Alle lægemidler – også dem, du køber i håndkøb – kommer med en indlægsseddel. Brug et øjeblik på at læse den, før du bruger medicinen. Her står alt det, du bør vide om medicinens virkning, hvilket indholdsstof, der er i, hvordan du skal bruge medicinen, hvordan den skal opbevares, og hvilke bivirkninger den kan have. Der står også eventuelle advarsler, du skal være opmærksom på: Måske virker medicinen sløvende, eller den kan påvirke effekten af anden medicin. Gem gerne indlægssedlen – måske får du brug for den igen. Hvis du har mistet den, kan du altid finde den online på indlaegssedler.dk eller få hjælp på apoteket.
Et lægemiddel består af et eller flere aktive stoffer, som er selve medicinen – og så nogle hjælpestoffer, som på forskellig vis gør, at det aktive stof kan blive leveret i kroppen på den rigtige måde. Mange gange findes det samme aktive stof i lægemidler med forskellige navne og i forskellige former. Nogle gange både som håndkøbsmedicin og på recept. For at undgå, at du kommer til at overdosere, er det meget vigtigt at være opmærksom på, hvad indholdsstoffet og den anbefalede dagsdosis er, hvis du tager mere end en slags medicin.
Et eksempel kunne være det aktive stof ibuprofen, som findes i en lang række smertestillende lægemidler, både til indvortes og udvortes brug. Hvis man ikke er opmærksom på det, kan man eksempelvis komme til både at tage fuld dosis som tabletter og som gel og på den måde overdosere. Nogle aktive stoffer tilhører desuden den samme gruppe af lægemidler, og du kan risikere overdosering, hvis du tager medicin med flere af stofferne fra samme gruppe. Det gælder for eksempel gruppen NSAID’er, hvor ibuprofen indgår sammen med bl.a. stoffet diclofenac. Hvis et lægemiddel med ibuprofen kombineres med et lægemiddel med diclofanac, kan man derfor komme til at overdosere, selvom stofferne ikke hedder det samme. Der vil altid stå i indlægssedlen, hvis der er noget, du skal være særligt opmærksom på. Og hvis du er i tvivl, er du selvfølgelig også velkommen til at spørge på dit lokale apotek eller på vores døgnåbne chat. Vi er her for det samme.
Det kan være fristende at ‘låne’ medicin af andre i en snæver vending. Men det er ikke nogen god idé. Når lægen udskriver receptpligtig medicin, er det efter en individuel vurdering af patientens behov. Selvom medicinen virker godt for én person, kan den være uhensigtsmæssig eller endda skadelig for en anden.
Det kan også være tilfældet, når det drejer sig om håndkøbsmedicin, hvor der også kan være særlige hensyn for den enkelte. Det kan for eksempel være tidligere mavesår, brug af blodfortyndende medicin og alder. Du må heller aldrig bruge din egen medicin til børn. Børns kroppe reagerer anderledes på medicin end voksnes, blandt andet fordi der er forskel på, hvor meget vand kroppen indeholder. Derfor kan man ikke bare omregne voksendosis til børnedosis efter vægt.
Nogle lægemidler påvirker hinanden, så de enten forstærker eller svækker hinandens virkning. Det kalder man interaktion. Interaktion kan være både positivt og negativt. Det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan bruge de to lægemidler samtidig, men måske kræver det en justering af dosis, eller at de tages på forskudte tidspunkter.
Nogle typer naturlægemidler og kosttilskud kan også interagere med bestemte lægemidler. Det gælder for eksempel for naturlægemidlet perikon, der nedsætter virkningen af hjertemedicinen digoxin. Hvis du skal have medicin, enten på recept eller i håndkøb, så fortæl altid din læge eller tandlæge samt apoteket, om du tager andre lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud eller stærke vitaminer og mineraler.
Tænk over, om du har medicin liggende i natbordsskuffen, køkkenskabet eller i toilettasken. Selv et lille barn kan nemlig åbne en blisterpakke og blot få tabletter kan være nok til en forgiftning. Medicin skal opbevares et sikkert sted og uden for børns rækkevidde. Vær opmærksom på, at jerntabletter og vitaminer også kan give alvorlige forgiftninger hos børn. Det er bedst at beholde medicinen i originalpakningen, eller alternativt i en doseringsæske, for at undgå forvekslinger.
Det betyder også noget, hvilke forhold du opbevarer medicinen under. Den temperatur, lys og fugt, der er i rummet, kan ændre medicinens virkning, så det er ikke nødvendigvis badeværelset, der er det oplagte sted til medicinskabet. Se i indlægssedlen, hvordan du bedst opbevarer din medicin.
Du tjekker sikkert jævnligt holdbarheden på indholdet af dit køleskab. Men vidste du, at al medicin også har en udløbsdato? Du finder den på beholderen eller pakningen. Hvis udløbsdatoen er overskredet, kan medicinen være virkningsløs og i sjældne tilfælde ligefrem skadelig. Hvis medicinen har ændret lugt eller udseende, skal du heller ikke bruge den, selv hvis den ikke er for gammel. Nogle typer medicin har begrænset holdbarhed, når de først er taget i brug. Det gælder for eksempel for mange øjen- og øredråber. Her kan det være en god ide at skrive på etiketten, hvornår du åbnede medicinen.
Gammel medicin og medicinrester betragtes som farligt affald og er giftigt for mennesker og miljø. Derfor må du hverken skylle medicinen ud i vasken, i toilettet eller smide den i skraldespanden. Du kan aflevere rester af medicin til både mennesker og kæledyr på apoteket – så sørger vi for, at den bliver forsvarligt destrueret.
Apoteket modtager også andet medicinaffald som eksempelvis brugte insulinpenne, termometre og kanyler.
Omkring 280.000 danskere lever med diabetes. For en del af dem er insulin en uundværlig del af behandlingen. Men insulin findes i mange varianter og bruges ofte i en kombination af typer, der virker forskelligt. Det kan øge risikoen for, at der opstår fejl – som i værste fald kan være livsfarlige. Derfor er det nødvendigt, at man er omhyggelig med at bruge sin insulin rigtigt.
Apoteket har samlet fire bud om sikker brug af insulin. Hvis du følger dem, hjælper de dig med at få mest muligt gavn af din behandling.
Hvis du får en forkert dosis, eller hvis insulinen ikke bliver optaget i det rigtige tempo, kan det have alvorlige konsekvenser, for eksempel når dit blodsukkerniveau falder for meget.
Tjek, at du har fat i den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt og i korrekt dosis, inden du tager medicinen.
Dit blodsukkerniveau er mængden af glukose i blodet og måles i millimol glukose pr liter (mml/l). Et normalt niveau ligger typisk mellem 5-10 mml/l. Ved lavt blodsukker ligger værdien under 4 mml/l.
Hvis du kommer til at tage fejl af type eller dosis, så du har fået for meget insulin for hurtigt og opdager det med det samme, er det vigtigt, at du holder dit blodsukker oppe indtil næste dosis ved at spise eller drikke tilsvarende mere.
Hvis du ikke er opmærksom på, at der er sket en fejl, opdager du det måske først, når du får symptomer på lavt blodsukker. Derfor er det vigtigt, at du ved hvilke tegn, du skal holde øje med.
Symptomerne på lavt blodsukker (hypoglykæmi) er mange og kan være forskellige fra person til person. Derfor er det vigtigt at du og evt. dine pårørende lærer dit symptombillede at kende, så du eller dine pårørende kan reagere hurtigt. For lavt blodsukker kan medføre at man taber bevidstheden og være livsfarligt.
Et for højt blodsukker (hyperglykæmi) kan gøre dig utilpas og du kan opleve symptomer som tørst, træthed, tissetrang, kvalme og irritabilitet. Hvis blodsukkeret er for højt kan du enten forsøge med aktiv bevægelse og se om det kan få blodsukkeret til at falde, eller du kan tage ekstra insulin og følge op med blodsukkermålinger.
Det er vigtigt, at insulinen bliver injiceret korrekt for at blive optaget rigtigt i kroppen. Hvis du tit injicerer det samme sted, kan der opstå fortykkelser i vævet, som påvirker din krops evne til at optage insulinen. Derfor skal du variere injektionsstedet. Det nye injektionssted skal være mindst 1 cm fra seneste injektionssted. Tjek også at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektioner eller blå mærker.
Udover at variere injektionsstedet, er det også vigtigt at insulin injiceres i fedtvævet under huden. Det sikrer at insulinen bliver optaget i det rette tempo. Kommer du til at injicere i en muskel i stedet for, vil insulinen blive optaget hurtigere, og det kan få blodsukkeret til at falde for meget for hurtigt.
Nåle må ikke genbruges. Brugte nåle mister nemlig glidebelægningen og har bittesmå modhager. Det kan skade huden, og der kan opstå arvæv. Brugte nåle kan også have rester af krystalliseret insulin, der blokerer for indsprøjtningen af ny insulin.
Det er helt individuelt hvilken nålelængde, der er bedst for dig. Derfor er det vigtigt, at du sammen med din diabetesbehandler finder den rigtige nål og holder dig til den.
Insulinpenne, ampuller eller hætteglas, som ikke er taget i brug, skal opbevares i køleskab ved 2-8 °C. Det er bedst at placere pakkerne i døren, hvor temperaturen ikke bliver for lav, for insulin tåler ikke frostgrader. Inden du skal bruge insulinen, skal du tage den ud i god tid (cirka 30 minutter før brug), så den kan nå at få stuetemperatur. Når insulinen er åbnet, skal den opbevares ved stuetemperatur og ikke over 25 °C. Læs mere i indlægssedlen.
Du kan få mere viden om diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk
Med de 9 medicinbud – og de 4 insulinbud for dig, der bruger insulin – er du godt rustet til at omgås medicin på en sikker måde. Hvis der er noget, du gerne vil vide mere om, er apotekets højtuddannede personale altid klar til at svare på spørgsmål. Ud over den personlige rådgivning har apoteket en række tilbud, der kan hjælpe dig, der tager medicin. For eksempel vores medicinsamtaler, hvor du kan få hjælp til gode medicinvaner.
Hvis du har diabetes, er der to muligheder for at få en gratis samtale med en farmaceut om din medicin. Den ene er til dig, der har fået konstateret diabetes indenfor de seneste 6 måneder, og derfor har fået ny medicin. Den anden er til dig, der har fået medicin mod diabetes i over et år men oplever udfordringer med at tage medicinen som aftalt med lægen. Formålet med samtalerne er at give dig større tryghed og viden om den medicin, du tager.
En god måde at holde styr på medicinen er at få den dosispakket. Det er især smart, hvis du får flere slags medicin, som skal tages på forskellige tidspunkter af døgnet. Dosispakket medicin vil sige, at din medicin bliver pakket i små poser, der er beregnet til at tage på bestemte tidspunkter. Det gør det sværere at lave fejl eller glemme en dosis. En rulle med dosispakker indeholder medicin til 14 dage.
