Stop blødningen
- Hudafskrabninger holder normalt op med at bløde af sig selv
- Hvis det ikke gør det, så hold området med hudafskrabningen højt, og pres en ren klud eller bandage mod såret
Huden består af tre lag: overhuden, læderhuden og underhuden. Ved en hudafskrabning skrabes et eller flere af hudens lag af. Læs mere her om, hvordan du behandler såret, så huden kan hele hurtigt.
Du kan få en hudafskrabning, hvis du f.eks. falder på asfalt eller et andet hårdt underlag. En hudafskrabning kan være meget smertefuld, men den bløder sjældent ret meget.
Grundig afvaskning med vand kan være nødvendig, da asfaltpartikler eller lignende ofte sætter sig fast i såret. Hvis ikke det fjernes, kan det give en blivende misfarvning (lidt i retning af en tatovering).
Omhyggelig rensning forebygger desuden betændelse. Ved hudafskrabninger kan der ses en sivning af klar, let gullig væske, som ikke er betændelse.

Sår heler bedst i et rent og fugtigt miljø
Førstehjælpskasse
Det er en god idé at medbringe en lille førstehjælpskasse på rejsen. Du kan købe en på apoteket, eller du kan samle en kasse selv.
Håndvask og håndsprit
God håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom.
Hvem skal have jod i hjemmeberedskabet?
Myndighederne anbefaler, at man i hjemmet forbereder sig på en nødsituation, så man kan klare sig i tre dage. Som en del af hjemmeberedskabet anbefales det, at man anskaffer sig en pakke jod i det tilfælde, at der skulle ske et nukleart udslip.
Bidt af en flåt
Der er ingen grund til panik, hvis du finder en flåt på dig selv eller dit barn.