Et p-plaster giver kvinder samme beskyttelse mod graviditet som en p-pille. P-plasteret afgiver hormoner gennem huden tre uger i træk.
P-plasteret er en præventionsmetode til kvinder og er et alternativ til p-pillen. P-plasteret er et tyndt hudfarvet depotplaster af plast. Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer (hormonerne gestagen og østrogen), der afgives gennem huden og over i blodbanen. Risikoen for graviditet er meget lille og svarer til beskyttelse med p-piller.
Hvis plasteret bruges rigtigt svarer beskyttelsen til den man kender ved p-piller.
Første gang du bruger p-plaster sættes det på huden den første dag i din menstruation. Det kan påsættes i løbet af de første 24 timer af menstruationen. Hvis du sætter det på senere, er du ikke beskyttet mod graviditet de efterfølgende 7 dage og skal derfor beskytte dig med en anden slags prævention uden hormoner, indtil du skifter plaster.
Du skal sætte p-plaster på, på samme ugedag hver gang. Plasteret skal sidde på i en uge af gangen dvs. i 7 dage. Den 8. dag tages plasteret af og et nyt plaster sættes omgående på. Det samme gøres ugen efter dvs. dag 15. Du skal ikke bruge p-plaster i uge 4 dvs. fra dag 22 til dag 28, hvor du vil få en menstruationslignende blødning. Herefter starter du forfra.
Åbn folieposen med fingrene ved at rive langs kanten. Tag fat i et hjørne af plasteret og tag det forsigtigt ud af folieposen. Sidder plasteret fast i posen, skal du være opmærksom på, at den klare forside af plasteret stadig sidder på. Træk derefter halvdelen af den klare beskyttelsesanordning af uden at røre ved klæbefladen. Sæt plasteret på huden og fjern den anden halvdel af folien. Tryk plasteret fast med håndfladen i 10 sekunder.
P-plaster skal sidde på huden, hvor den er ren, tør og uden hår. Fx på balden, udvendig på overarmen eller øverst på ryggen. Det skal ikke sidde under stramtsiddende tøj, og heller ikke på brysterne. For at undgå irritation af huden må plasteret ikke sidde samme sted hver gang.
Badning, brusebad, sauna og træning påvirker normalt ikke plastret. Dog anbefales det, at du efterfølgende kontrollerer, at det sidder som det skal.
Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer (hormonerne gestagen og østrogen) der afgives gennem huden over i blodbanen. Hormonerne bevirker, at du ikke får ægløsning. Herudover påvirker gestagenet slimet i livmoderen, så den bliver vanskeligere at gennemtrænge for sædcellerne. Hvis plasteret bruges rigtigt svarer beskyttelsen til den man kender ved p-piller.
Hvis dit p-plaster falder af, så er der forskellige forholdsregler som afhænger af, hvor længe, du går uden plaster på.
Prøv at sætte plasteret fast igen. Hvis det ikke klæber, klæber fast i sig selv eller noget andet og hvis det tidligere har løsnet sig, skal du straks sætte et nyt plaster på. Plasteret skal stadig skiftes samme dag, som det gamle plaster. Det er ikke nødvendigt at bruge anden prævention.
Hvis plastret er faldet af eller hvis plastret er løsnet i mere 24 timer, så skal plastret fjernes og et nyt påsættes og en ny 4 ugers cyklus startes. Der skal anvendes supplerede prævention de første 7 dage.
Hvis du glemmer at skifte plaster i en eller to dage (op til 48 timer)
Hvis du glemmer at tage plasteret af:
Hvis du ønsker at starte med p-plaster som præventionsform, skal du henvende dig til din læge eller til en præventionsklinik. Ved en samtale hos lægen vil I kunne finde frem til, om p-plasteret er en god præventionsmetode for dig. I forlængelse af samtalen skal lægen undersøge dig, tage dit blodtryk og evt. kontrollere din vægt. Lægen kan derefter udskrive en recept på p-plaster, som du køber på apoteket.
Kvinder, der vejer mere end 90 kilo kan ikke bruge plasteret, fordi de ikke kan være sikker på, at plasteret afgiver nok hormon i forhold til kropsvægten og derfor ikke beskytter mod graviditet. Plasteret afgiver den samme mængde hormon, som lavdosis p-piller.
P-plaster har de samme bivirkninger som p-piller, dog forekommer kvalme og brystspændinger oftere end ved traditionelle p-piller. Der kan også forekomme bivirkninger på huden fx i form af udslet.
Du kan finde mange flere informationer om p-plasteret i indlægsseddel, du finder i pakningen.
Alternativ til p-piller: P-ring, p-plaster eller p-stav?
Hvis du ikke er interesseret i en daglig p-pille, men stadig ønsker meget høj beskyttelse mod graviditet, er p-ring, p-plaster eller p-stav oplagte alternativer.
Hvilken prævention skal jeg vælge?
Er du seksuelt aktiv og ønsker at undgå sexsygdomme og graviditet, skal du bruge prævention. Her er en oversigt over de forskellige former for prævention.
Klamydia
Klamydia er en kønssygdom, som smitter ved ubeskyttet sex. Infektionen viser sig ved betændelse i urinrøret og på livmoderhalsen.
Kønsvorter
Kønsvorter kaldes også kondylomer. De kan sidde i livmodermund, skedeslimhinde, skedeindgang og i huden omkring skeden og endetarmsåbningen. Vorterne optræder hos både mænd og kvinder.