- Forhindrer frigivelse af æg fra æggestokkene
- Påvirker slimen i livmoderhalsen og gør det vanskeligt for sædcellerne at trænge ind i livmoderen.
P-stav - prævention under huden
En p-stav under huden giver 3 års sikker prævention: Den virker ved løbende at frigive et hormon, der forhindrer graviditet.
Hvad er p-stav?
En præventionsstav er et svangerskabsforebyggende implantat med langvarig virkning. Det indsættes under huden, hvorefter hormonet etonogestrel frigives langsomt.
Sådan får du en p-stav
Hvis du ønsker at få indsat en præventionsstav, skal du henvende dig til din læge eller en præventionsklinik. Ved en samtale hos lægen vil lægen finde ud af, om det er en god præventionsmetode for dig.
Sådan virker en p-stav
En p-stav er en lille, let bøjelig plastikstav fire cm lang og to mm i diameter. Staven placeres direkte under huden på overarmen, hvor det løbende frigiver det kvindelige hormon, gestagen.
Den virker på to måder:
Dette bevirker, at præventionsstaven beskytter dig mod graviditet i en periode på 3 år.
Hvordan bruges p-stav?
Præventionsstaven indsættes under huden på indersiden af den ikke-dominerende overarm efter lokalbedøvelse. Præventionsstaven kan fjernes af lægen når som helst, hvis det ønskes eller skønnes nødvendigt. Den skal fjernes eller skiftes senest efter tre år. Du vil ofte være øm et par dage efter på det sted, hvor præventionsstaven er placeret. Såret skal renses med klorhexidin 0,05 % for at undgå betændelse. Efter et par dage kan du ikke se, hvor den er placeret.
Hvornår virker en p-stav?
En p-stav virker, så snart den er sat ind, hvis indlægningen sker inden for fem dage efter menstruationens start. Hvis det sker på andre tidspunkter i din menstruationscyklus, skal du bruge kondom de første syv dage efter indsættelsen.
Sker det efter ægløsningen, skal du være opmærksom på, om du kan være gravid. Hvis du er gravid, vil graviditeten fortsætte.
Fordele ved p-stav
- Når du bruger p-stav er du næsten 100 % sikker på ikke at blive gravid
- P-stav beskytter dig mod graviditet i 3 år
- Du behøver ikke at huske at tage en p-pille hver dag
- P-stav øger ikke risiko for venetromboser, som fx p-piller kan gøre.
- P-stav giver ingen afbrydelse i samlejet
Ulemper ved p-stav
- Din menstruation kan blive uregelmæssig og i nogle tilfælde udeblive helt
- De mest almindelige bivirkninger er fx uren hud, brystspændinger, hovedpine, humørsvingninger og vægtøgning.
- Præventionsstaven beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme som fx klamydia, herpes eller HIV. Brug derfor også kondom.
- Hvis du tager bestemte former for medicin, er metoden mindre sikker (spørg lægen eller på apoteket)
- Der kan forekomme lokalirritation efter indsættelse eller fjernelse af præventionsstaven
- Du skal være ekstra forsigtig med at bruge p-stav, hvis du har forhøjet blodtryk, sukkersyge, overvægt, ryger eller tidligere har haft blodpropper.
-
Alternativ til p-piller: P-ring, p-plaster eller p-stav?
Hvis du ikke er interesseret i en daglig p-pille, men stadig ønsker meget høj beskyttelse mod graviditet, er p-ring, p-plaster eller p-stav oplagte alternativer.
-
Hvilken prævention skal jeg vælge?
Er du seksuelt aktiv og ønsker at undgå sexsygdomme og graviditet, skal du bruge prævention. Her er en oversigt over de forskellige former for prævention.
-
Klamydia
Klamydia er en kønssygdom, som smitter ved ubeskyttet sex. Infektionen viser sig ved betændelse i urinrøret og på livmoderhalsen.
-
Kønsvorter
Kønsvorter kaldes også kondylomer. De kan sidde i livmodermund, skedeslimhinde, skedeindgang og i huden omkring skeden og endetarmsåbningen. Vorterne optræder hos både mænd og kvinder.