- Kobberspiralen, hvor der er viklet kobber omkring et plastikskelet.
- Hormonspiralen, hvor spiralen består af et plastrør med et hormon (gestagen), der afgives langsomt.
apoteket
Medicinsk
Spiraler fås i to udgaver, kobberspiral som er hormonfri med en sikkerhed på ca. 98 % og hormonspiral med gestagen, som har en sikkerhed på mere end 99 %.
En spiral er en lille plastikgenstand, der sættes op i livmoderen. Der findes kobberspiraler og hormonspiraler.
Spiraler findes i forskellige former og størrelser. Den mest anvendte har form som et T. Spiral beskytter ikke mod sexsygdomme. Brug kondom, hvis du også vil beskytte dig mod fx klamydia, gonoré eller hiv.
Spiral er blandt de mest sikre præventionsformer
Kobberholdige spiraler virker ved, at kobberet ændrer miljøet omkring livmoderhalsen, så sædcellerne bevæger sig dårligere, så de ikke kan nå frem og befrugte ægget. Kobberet gør også, at slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.
Kobberet afgives gradvist i små mængder og giver en lang virkningstid , der kan variere afhængig af type.
Kobberspiralen kan bruges som nødprævention, hvis den bliver lagt op inden for 5 dage. Du bør tage en graviditetstest 3 dage efter det ubeskyttede samleje.
Hormonspiralen består af en plastbeholder, der indeholder et hormon (gestagen), som meget langsomt siver ud gennem plastmaterialet. Hormonet påvirker livmoderslimhinden og livmoderhalsslimen, så graviditet forebygges mere effektivt.
Virkningstiden afhænger af typen af hormonspiral og fremgår af produktinformationen.
På grund af hormonpåvirkningen af livmoderslimhinden bliver blødningerne meget svagere end ved brug af kobberspiral.
En hormonspiral kan også hjælpe kvinder, der lider af kraftige menstruationsblødninger og beskytte mod endometriehyperplasi (celleforandringer i livmoderen).
Spiral kan bruges af alle kvinder - uanset alder og om de tidligere har været gravide eller har født. Lægen vælger type og størrelse ud fra den enkeltes behov.
Kvinder med skiftende partnere kan bruge spiral sammen med en barrieremetode (kondom) for at undgå kønssygdomme.
Hvis du har en aktuel kønssygdom eller mistanke om infektion i underlivet, skal det vurderes af lægen, før spiralen lægges op.
Hvis du ønsker at få en spiral, skal du henvende dig til din læge eller til en præventionsklinik. Ved en underlivsundersøgelse finder lægen ud af, om spiral er en god præventionsmetode for dig.
En spiral kan lægges op på forskellige tidspunkter i menstruationscyklussen, hvis lægen har udelukket graviditet. Lægen vurderer, hvornår det passer bedst. Ved underlivsundersøgelse lægger lægen spiralen op i din livmoder ved hjælp af et tyndt plastrør. Det kan virke lidt ubehageligt.
Hvis der konstateres en infektion, vurderer lægen den bedste behandling og håndtering i den konkrete situation.
)
Spiralen virker, så snart den er lagt op.
Ved oplægningen fortæller lægen dig, hvornår din spiral skal udskiftes.
Virkningsvarigheden varierer efter type. Hvis du har glemt, hvor længe din spiral virker, kan du søge hjælp i indlægssedlen, produktvejledningen, hos lægen eller på apoteket.
Efter oplægningen kan du i et par uger føle små sammentrækninger i livmoderen. Der kan også komme blødninger og menstruationslignende smerter.
Spiralen kan glide ud af livmoderen lige efter oplægningen, eller når livmoderen trækker sig sammen under menstruation. Der er også en lille risiko for, at spiralen bliver placeret forkert.
Lægen fortæller dig, om og hvornår spiralen skal kontrolleres. Kontrollen foregår ved en underlivsundersøgelse 1-3 måneder efter oplægningen. Herefter én gang om året.
Du kan også selv med en finger højt oppe i skeden føle spiralens tråde, der hænger et lille stykke uden for livmodermunden. Kontakt lægen, hvis du ikke længere kan mærke trådene, hvis trådene føles anderledes, eller hvis du får smerter, feber, unormalt udflåd eller ændret blødning.
Bruger du menstruationskop, kan du komme til at hive spiralen ud. Der er dog kun rapporteret få tilfælde, så risikoen er generelt lav.
Det er meget individuelt, hvor hurtigt kvinder kan blive gravide, når spiral er fjernet. Efter fjernelse af både kobberspiral og hormonspiral kan fertiliteten vende tilbage hurtigt. Så du kan blive gravid kort tid efter, at spiralen er fjernet.
Hvis din menstruation udebliver eller ændrer sig, bør du undersøge, om du er gravid. Du kan købe en graviditetstest på apoteket.
Hvis du bliver gravid, mens du har spiral, bør du straks henvende dig til lægen.
Når du har kobberspiral eller hormonspiral er der en meget høj beskyttelse mod graviditet
Spiralen virker, så snart den er lagt op
Spiralen beskytter mod graviditet i mange år
Du slipper for at skulle huske en daglig p-pille/minipille eller at skifte p-plaster/p-ring
Kobberspiralen indeholder ikke hormoner og påvirker ikke ægløsningen.
Hormonspiralen kan give færre og mindre menstruationsblødninger.
Spiralen kan glide ud
Kobberspiralen kan give kraftigere menstruation. Der kommer også af og til smerter ved menstruation, men det varierer fra person til person.
Der er en lille risiko for infektion i forbindelse med oplægning af spiral. Risikoen er størst, hvis der samtidig er en ubehandlet kønssygdom som fx klamydia.
Hormonspiralen kan give blødningsforstyrrelser og pletblødninger især de første måneder
Spiral beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme som fx klamydia, kønsvorter og hiv. Brug kondom samtidig, hvis du vil undgå smitte.
Graviditetstest
En graviditetstest kan på få minutter fortælle dig, om du er gravid. Udover den traditionelle graviditetstest til hjemmebrug findes der i dag også en såkaldt tidlig graviditetstest.
Hvilken prævention skal jeg vælge?
Er du seksuelt aktiv og ønsker at undgå sexsygdomme og graviditet, skal du bruge prævention. Her er en oversigt over de forskellige former for prævention.
Menstruationssmerter
Menstruationssmerter begynder kort før eller samtidig med at menstruationen starter. Det er ve-agtige underlivs- og lændesmerter, der ofte varer 2-3 dage.