Gå til indhold
Vitaminer

Niacin

Niacin

Apotekerforeningen

Niacin er et B-vitamin, der dækker over to kemiske forbindelser: nikotinsyre og nikotinamid. Begge forbindelser har samme vitaminvirkning.

Kroppen kan også selv danne niacin fra aminosyren tryptofan, som findes i kosten.

Da niacin kan komme fra både kosten og kroppens egen produktion, angives indholdet i fødevarer og kost som niacinækvivalenter.

Den anbefalede daglige indtagelse er 13-20 mg niacinækvivalenter for voksne og 10-15 mg niacinækvivalenter for børn. Denne mængde får langt de fleste danskere gennem kosten.

Gode kilder til niacin?

Kød, fisk og kornprodukter er rige på niacin. Vitaminet findes i øvrigt i de fleste fødevarer.

Hvilken funktion har niacin?

Niacin indgår som en nødvendig komponent i enzymer, der medvirker i kroppens energistofskifte.

Niacin optages fra tarmen og er komplet hvis en enkelt dosis er på op til fire gram. Overskydende niacin udskilles i urinen efter omdannelse i leveren.

Niacinforgiftning

Alle de registrerede niacin-præparater, der er, indeholder nikotinamid. Og indtagelse af nikotinamid er ikke forbundet med overdoseringssymptomer.