Den virker på to måder:
Den hæmmer ægløsningen
Den gør slimen i livmoderhalsen mere uigennemtrængelig for sædcellerne at trænge ind i livmoderen.
apoteket
Medicinsk
En p-stav under huden giver sikker prævention i op til 3 år. Den frigiver løbende et hormon, der beskytter mod graviditet.
Præventionsformen p-stav er et langtidsvirkende implantat, der indsættes lige under huden i overarmen, hvorefter det langsomt frigiver hormonet etonogestrel.
Hvis du gerne vil bruge p-stav som prævention, skal du henvende dig til din læge eller en præventionsklinik. Lægen vurderer, om p-stav passer til dig og foretager en graviditetstest for at udelukke, at du er gravid.
En p-stav er en lille, blød og let bøjelig plastikstav, der er fire cm lang og to mm i diameter. Staven lægges lige under huden på overarmen, hvor det løbende frigiver etonogestrel, som er et gestagen.
Den hæmmer ægløsningen
Den gør slimen i livmoderhalsen mere uigennemtrængelig for sædcellerne at trænge ind i livmoderen.
P-staven beskytter dig mod graviditet i en periode på 3 år. Ved overvægt kan lægen i nogle tilfælde anbefale, at implantatet udskiftes tidligere.
Den indsættes under huden på indersiden af den ikke-dominerende overarm efter lokalbedøvelse. Den kan fjernes af lægen når som helst. Den skal fjernes eller skiftes senest efter tre år. Du kan være øm et par dage efter på det sted, hvor p-staven er placeret. Såret skal renses med klorhexidin 0,05 % for at undgå betændelse. Efter et par dage kan du mærke men ikke se, hvor den er placeret.
En p-stav virker, så snart den er sat ind, hvis indlægningen sker inden for fem dage efter menstruationens start. Hvis det sker på andre tidspunkter i din menstruationscyklus, skal du bruge kondom de første syv dage efter indsættelsen.
Sker det efter ægløsningen, skal du være opmærksom på, om du kan være gravid. Hvis du er gravid, vil graviditeten fortsætte.
Når du bruger p-stav, er du næsten 100 % sikker på ikke at blive gravid.
P-stav beskytter mod graviditet i op til 3 år.
Du behøver ikke at huske at tage en pille hver dag.
P-staven indeholder ikke østrogen og kan være et alternativ, hvis du ikke kan eller ønsker at bruge prævention med østrogen.
Blødningen kan udeblive, blive uregelmæssig, komme sjældnere eller hyppigere eller vare længere.
Almindelige bivirkninger kan blandt andet være akne, brystspændinger, hovedpine, humørsvingninger og vægtændring. Læs indlægssedlen for en fuld oversigt.
P-staven beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner. Brug kondom, hvis du vil beskytte dig mod fx klamydia, herpes eller hiv.
Nogle lægemidler og naturlægemidler kan nedsætte virkningen. Fortæl lægen eller apoteket, hvilken medicin du bruger.
Der kan komme ømhed, blå mærker eller irritation ved indsættelse eller fjernelse af p-staven.
P-stav kan kræve særlig vurdering, hvis du blandt andet har forhøjet blodtryk, diabetes, leversygdom, uforklaret blødning fra skeden, tidligere blodprop eller har eller har haft brystkræft. Lægen vurderer samlet, om metoden passer til dig.
Alternativ til p-piller: P-ring, p-plaster eller p-stav?
Hvis du ikke er interesseret i en daglig p-pille, men stadig ønsker meget høj beskyttelse mod graviditet, er p-ring, p-plaster eller p-stav oplagte alternativer.
Hvilken prævention skal jeg vælge?
Er du seksuelt aktiv og ønsker at undgå seksuelt overførte infektioner (sexsygdomme) og graviditet, skal du bruge prævention. Her er en oversigt over de forskellige former for prævention.
Klamydia
Klamydia er en kønssygdom, som smitter ved ubeskyttet sex. Infektionen viser sig ved betændelse i urinrøret og på livmoderhalsen.
Kønsvorter
Kønsvorter kaldes også kondylomer. De er godartede forandringer på kønsorganerne eller omkring endetarmsåbningen og kan forekomme hos alle køn. Nogle mærker intet til dem, mens andre ønsker behandling på grund af kløe, irritation eller synlige vorter.
Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt
Klik for at acceptere funktionelle cookies på apoteket.dk for at starte chatten