Blodmangel (Anæmi)
Blodmangel kaldes også anæmi. Det er en tilstand, hvor man har mindre ilt i blodet som følge af en nedsat mængde af røde blodlegemer.
Den nedsatte iltmængde i blodet er årsag til de vigtigste symptomer:
- Træthed
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Åndenød og hjertebanken ved anstrengelse
- Eventuelt hævede ben
Årsager til blodmangel
Der er 3 årsager til, at man kan lide af blodmangel:
- Nedsat dannelse af røde blodlegemer.
- Øget nedbrydning af røde blodlegemer, som også kaldes hæmolyse.
- Blødning.
Faresignaler
Man bør bl.a. få målt sin blodprocent hos lægen, hvis følgende symptomer melder sig:
- Usædvanlig træthed
- Hjertebanken
- Åndenød
- Svimmelhed
- Hovedpine
Hvordan udvikler blodmangel sig?
Symptomer på blodmangel udvikles som regel snigende over uger til måneder med mindre der er tale om en akut blødning f.eks. fra blødende mavesår.Undersøgelse for blodmangel
Der findes forskellige typer af blodmangel. Her omtales kun mangel på:
- Jern
- B12 vitamin
- Folinsyre
Jernmangel
Jernmangel kan føre til blodmangel med nedsat dannelse af røde blodlegemer, som er både mindre og mere blege end normalt.
Årsagen er oftest blødning men kan også skyldes nedsat optagelse af jern i tyndtarmen. I sjældne tilfælde skyldes jernmanglen reduceret jern i føden.
Hos kvinder er kraftig menstruation en hyppig årsag til jernmangel.
Årsagen til jernmangel skal altid søges, da jernmanglen som nævnt ovenfor ofte skyldes blødning – f.eks. fra mavesår men også fra blødende kræftsvulst i mavesæk, tarmkanal, urinveje eller underlivet.
B12 vitamin- og folinsyremangel
Ved visse typer af blodmangel er de røde blodlegemer større end normalt.Blodmangel med meget store røde blodlegemer omfatter:
- Vitamin B12 mangeltilstande, hvoraf perniciøs anæmi er den vigtigste.
- Folinsyremangel (oftest fejlernæring eller nedsat tarmoptagelse).
- Kronisk alkoholmisbrug (alkohol er også ”gift” for knoglemarven og medfører bl.a. at de røde blodlegemer bliver større end normalt; alkoholmisbrug giver også ofte nedsat blodpladetal).
Behandling af blodmangel
- Jernmangel behandles med jernpræparater- oftes i 2-3 mdr. Jerndepoterne skal genopfyldes (i sjældne tilfælde intravenøst).
- Mælkeprodukter hæmmer og vitamin C øger jernoptagelsen.
- B12 vitaminmangel behandles med B12 vitamintilskud som indsprøjtning eller tabletter.
- Folinsyremangel behandles med folinsyretabletter.
Andre navne og stavemåder for blodmangel:
- Pleuritis
- Anæmi
Referencer for yderligere information:
Artiklen er opdateret d 30-09-2022