Hvordan udvikler skoldkopper sig?
Skoldkopper starter med let feber og hovedpine i 1-2 dage. Herefter kommer skoldkopperne – i begyndelsen typisk i hovedbunden og ansigtet.
De små røde pletter bryder frem i 3-6 dage og bliver hurtigt til blærer, som brister og danner skorpe. Barnet har derfor både friske og ældre skoldkopper samtidig.
I sjældne tilfælde kan der opstå luftvejsinfektion, evt. med påvirkning af hjernen med betændelsestilstand (encephalitis), som kan give bevidsthedssvækkelse, kramper og nakkestivhed.
Hvor kommer der skoldkopper?
Selve skoldkopperne viser sig som regel først i hovedbunden, derefter i ansigtet og på brystkassen, hvorefter de breder sig ud til arme og ben.
Barnet kan få skoldkopper på slimhinderne inde i munden, i øjnene og på kønsorganerne.
Skoldkopper efterlader sjældent varige ar.