Artboard 1

Gode råd om spændingshovedpine

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget?
Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget?

Forebyg hovedpine

Spændingshovedpine kan opstå som følge af dårlige arbejdsstillinger, stress, for lidt eller for dårlig søvn. Det kan skyldes infiltrationer i nakke, skuldre eller ryg. Heldigvis kan du gøre meget selv. 

6 gode øvelser mod hovedpine 

Fald sammen og ret op-øvelsen

Skuffe-øvelsen

Udspænding af nakkemuskler

Udspænding af halsmusklen

Skuldertræning med elastik

Nakketræning med elastik

Årsagerne til spændingshovedpine kan som regel findes i dagligdagen. De kan være arbejdsbetingede eller en følge af uhensigtsmæssige vaner. 

Gode råd til forebyggelse:

  • Prøv om du kan udvikle faste rytmer: Regelmæssig søvn, måltider og arbejdsrytmer.
  • Alkohol giver bl.a. en dårligere søvn, så begræns dit alkoholforbrug.
  • For lidt væske kan give alvorlig hovedpine, så sørg for at drikke rigeligt.
  • Motion kan hos nogle være med til at give mindre hovedpine.
  • Tjek din arbejdsstilling og sørg for at stol og arbejdsbord er korrekt indstillet.
  • Hold pauser fra pc’en og variér dine arbejdsstillinger, eventuelt med et bord, der kan hæves og sænkes.

Hovedpine? Du kan spørge apoteket om hjælp 24 timer i døgnet

Lider du ofte af hovedpine?

De fleste mennesker har oplevet at have hovedpine i én eller anden form. Enten som et symptom på en anden sygdom, som f.eks. influenza, eller som en lidelse i sig selv. En mindre del af befolkningen har - eller har oplevet - migræneanfald, men den mest udbredte hovedpineform er spændingshovedpine. Har du ofte hovedpine, er der stor sandsynlighed for, at det er spændingshovedpine. Det er ubehageligt mens det står på, men heldigvis er der også meget, du kan gøre for at forebygge nye anfald.
Læs OGSÅ: mere om hovedpine
Langt de fleste mennesker har oplevet at have hovedpine

Om spændingshovedpine

Cirka 1/3 af befolkningen har spændingshovedpine flere gange om måneden.
Spændingshovedpine skyldes ofte spændinger eller infiltrationer typisk i hoved,
nakke, skuldre eller ryg. Smerten føles som et stramt bånd rundt om hovedet.
Hovedpinen bliver typisk værre over nogle timer og kan vare op til en uge – eller
mere. Spændingerne kan opstå som følge af dårlige arbejdsstillinger, stress, stillesiddende arbejde, for lidt eller dårlig søvn, for lidt væske – kort sagt faktorer, som de fleste af os kender til i dagligdagen.

Årsagen til spændingshovedpine skal ofte findes omkring nakke, skuldre eller ryg

Behandling

Når hovedpinen først er opstået, er det bedste, du kan gøre, at få hvile og ro eller at gå en tur i frisk luft. En lun varmepude på nakke og skuldre kan afhjælpe problemet ved at løsne muskelspændingerne. En kold ispose på hovedet kan også lindre smerter. 

Får du spændingshovedpine fra tid til anden, kan smertestillende håndkøbsmedicin også hjælpe. Der findes forskellige slags, så spørg på apoteket, hvad der kan være bedst for dig. Døjer du med tilbagevendende hovedpine, bør du gå til din læge.
Smertestillende kan også hjælpe ved spændingshovedpine

Medicinoverforbrugshovedpine – Når piller mod hovedpine giver hovedpine

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et stort forbrug af smertestillende piller
over en længere periode kan fremprovokere medicinoverforbrugshovedpine.
Det er en ond cirkel, hvor medicinen i sig selv udløser hovedpine, som så kræver mere medicin. Samtidig har den smertestillende medicin ikke samme effekt som før eller slet ingen effekt. Den onde cirkel kan kun brydes ved, at man helt stopper med at tage smertestillende medicin i en to-måneders periode.
For at forebygge medicinoverforbrugshovedpine er det en god ide at holde regnskab med dine hovedpiner og dit medicinforbrug. Du kan bruge vores hovedpinekalender, som du finder her.

Som hovedregel må du højst tage smertestillende medicin to dage om ugen. I en kortere periode på 2-3 uger kan du godt tage smertestillende medicin dagligt.

Hovedpine? Du kan spørge apoteket om hjælp 24 timer i døgnet

Få et overblik over dine hovedpiner

Hold styr på dine hovedpiner med apotekets hovedpinekalender

Det er vigtigt at få identificeret om årsagen til din hovedpine kan være medicinoverforbrug. Det betyder, at de piller, du tager mod hovedpine i en længere periode, i sig selv kan give dig hovedpine. Hvis du vil danne dig et overblik over hyppigheden af dine hovedpiner og dit medicinforbrug, er det en god idé at bruge hovedpinekalenderen. Det vil også hjælpe lægen til at stille den korrekte diagnose.

Hent hovedpinekalenderen her.

Hovedpine? Du kan spørge apoteket om hjælp 24 timer i døgnet