Svamp i hud og negle optræder i hudens yderste lag, hår og negle. Har man nedsat immunforsvar, kan en svampeinfektion føre til mere alvorlig sygdom.
Symptomerne afhænger af det område, der er angrebet samt den svamp, det drejer sig om. Nogle svampe fører kun til lettere skældannelse, mens andre fører til mere udtalt betændelse.
Billedet viser en arm, hvor huden er angrebet af hudsvamp.
I hårbunden ses ligeledes:
På fødderne angribes oftest mellemrummene mellem 4. og 5. tå, hvor der ses:
Svamp i huden på hænderne ses næsten udelukkende hos mænd og viser sig ved:
Infektion af neglene ses oftest på fødderne, noget sjældnere på fingernegle. Svampen angriber neglen ved at gå ind under neglens frie rand og fører til:
Candida svampen findes i mindre mængder på normal hud. Fugt og varme i hudfolder (under bryst, i skridtet og i armhuler) kan skabe overvækst af svampen, hvilket giver rødme, irritation, skældannelse og små blærer i kanten.
Pityrosporum ovale svampen findes også på normal hud. Den kan give anledning til pityriasis versicolor, som viser sig enten som brunlig-gule eller hvide let skællende pletter på hals, øverste del af kroppen og arme.
Svampeinfektioner kan skyldes dermatophytter eller gærsvampe.
De måder, man bliver smittet på, afhænger af de forskellige typer af svampeinfektioner i huden. Svampene lever i hudens yderste lag - hornlaget - og spreder sig ved at danne enzymer, der opløser dette.
Smitten kan enten foregå fra menneske til menneske, eller fra dyr til menneske:
Modtagelighed for smitte er meget individuel og afhænger fx af:
Anvendelse af fede cremer og sollotions kan give svampe gode vækstbetingelser og disponere til gentagne infektioner.
For at undgå svampeinfektion, er det en god idé at:
Der findes midler i håndkøb mod svamp, dog vil det være klogest først at få stillet den korrekte diagnose hos sin læge.
Svampeinfektioner med dermatophytter udgør 3 - 4% blandt hudpatienter i Skandinavien.
Hvis man får stillet den korrekte diagnose, bliver man næsten altid helbredt. Dog kan neglesvamp og visse typer af fodsvamp blive kroniske.
Ved at skrabe fra huden og under neglene eller trække et hår ud, kan lægen få materiale til en laboratorieundersøgelse, så man kan få svar på, om der er tale om svamp - og hvilken type det er. Det sidste kan give en idé om smittevejen.
En korrekt diagnose er vigtig, så man ikke risikerer at blive fejlbehandlet, hvilket kan forværre sygdommen.
Ud over de ting man selv kan gøre, vil de fleste ukomplicerede tilfælde af svamp på huden kunne behandles lokalt. Hyppighed af påsmøring og varighed af behandlingen afhænger af det enkelte præparat.
Ved udbredte infektioner på huden eller på fødderne kan det blive nødvendigt at behandle med tabletter. Er der tale om "katteringorm" i hårbunden, kan det være nødvendigt at anvende griseofulvin som hudlæger kan få tilladelse til at bruge.
Hvis hårbunden og skægregionen er angrebet, kræves tabletbehandling samtidig med smøre- eller shampoobehandling.
Neglesvamp behandles bedst med tabletbehandling, dog kan neglesvamp på fingre forsøges behandlet med neglelak, der indeholder et svampemiddel.
Tabletbehandling af negle er langvarig, og der kan ses bivirkninger. En sådan behandling påbegyndes derfor i reglen ikke, før der foreligger et svar fra en laboratorieundersøgelse med et positivt dyrkningssvar, og at der er uacceptable kosmetiske gener eller andre gener.
Sådan slipper du af med svamp
Svamp er irriterende – men helt naturligt. Her får du mere viden om, hvordan du slipper af med fodsvamp og hvad du selv kan gøre for, at det ikke opstår. Skedesvamp er noget de fleste kvinder stifter bekendtskab med, men heldigvis kan den nemt behandles og forebygges. Det kan du også læse mere om.
Svampeinfektion – hvordan slipper du af med den?
Svampe er en naturlig del af kroppens balance, men af og til opstår en svampeinfektion, og så skal man gribe til behandling. Det kan du læse om her.
Hudpleje - sådan styrker du kroppens forsvar
Du skal passe godt på din hud, for den beskytter din krop mod trusler udefra.
Skæleksem (seboroisk eksem)
Skæleksem er et af de mest udbredte eksemer. Det giver kløe, huden skæller og er rød i varierende grad – og det er ofte kronisk.