Man kender ikke årsagen til udvikling af brystkræft. Der findes dog en række faktorer, som kan øge risikoen for udvikling af sygdommen. Det drejer sig om:
- Alder.
- Køn - Brystkræft er 100-200 gange hyppigere hos kvinder end mænd.
- Social klasse - Brystkræft ses oftere hos kvinder i højere sociale klasser.
- Arvelig disposition - Ca. 5-10 % af brystkræfttilfælde er arvelige.
- Hos kvinder, der tidligt får deres første menstruation og sent kommer i overgangsalder, er der en lidt øget risiko for brystkræft.
- Kvinder, som har fået påvist in situ cancer i brystet, hvilket betyder, at kræften er begrænset til hulrummet i kirtlerne eller udførselsgangene.
- Brug af hormontilskud i mere end 5-10 år giver formodentlig en øget risiko.
- Nuværende eller tidligere brugere af p-piller har formodentlig en øget risiko, men denne risiko synes at forsvinde 10 år efter ophør af brug. Hos kvinder, der starter brug af p-piller inden 20-års alderen, er der en relativt øget risiko.
- Kvinder, der ikke har født børn eller får deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft.