Brystkræft

Som regel er det kvinden selv, der opdager en knude eller en uregelmæssighed i brystet. Andre tegn på brystkræft kan være:

• Påvirkning af huden på brystet med enten indtrækning af huden eller rynkedannelse. Det kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude.
• Væske fra brystvorten i form af blodig eller klar til grønlig væske eller eksem på brystvorten.
• Et rødt, hævet bryst kan skyldes brystkræft, men skyldes som regel andre sygdomme.

Man kender ikke årsagen til udvikling af brystkræft. Der findes dog en række faktorer, som kan øge risikoen for udvikling af sygdommen. Det drejer sig om:

• Alder.
• Køn - Brystkræft er 100-200 gange hyppigere hos kvinder end mænd.
• Social klasse - Brystkræft ses oftere hos kvinder i højere sociale klasser.
• Arvelig disposition - Ca. 5-10 % af brystkræfttilfælde er arvelige.
• Hos kvinder, der tidligt får deres første menstruation og sent kommer i overgangsalder, er der en lidt øget risiko for brystkræft.
• Kvinder, som har fået påvist in situ cancer i brystet, hvilket betyder, at kræften er begrænset til hulrummet i kirtlerne eller udførselsgangene.
• Brug af hormontilskud i mere end 5-10 år giver formodentlig en øget risiko.
• Nuværende eller tidligere brugere af p-piller har formodentlig en øget risiko, men denne risiko synes at forsvinde 10 år efter ophør af brug. Hos kvinder, der starter brug af p-piller inden 20-års alderen, er der en relativt øget risiko.
• Kvinder, der ikke har født børn eller får deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft.

Brystkræft kan ikke forebygges effektivt, men en sund livsstil lader til at kunne nedsætte risikoen.

• Undgå stort alkoholforbrug.
• Undgå overvægt og dyrk regelmæssig motion.
• Overvej brugen af p-piller og anvendelse af hormoner, hvis risikoen for brystkræft i forvejen er øget.
• Kend egne bryster, så eventuelle forandringer kan opfanges.
• Undersøgelse af brystet regelmæssigt (fx i badet og med sæbe) er en god måde at blive fortrolig med ens bryster på og dermed også at kunne spore evt. forandringer.

Afhængigt af symptomerne kan undersøgelse for brystkræft omfatte:

• Klinisk undersøgelse. Brystet føles grundigt igennem, og der mærkes også efter hævede lymfeknuder i armhulen.
• Røntgen (mammografi). Bruges både efter fund af knude i brystet og til screening af ellers raske kvinder.
• Ultralydsundersøgelse. Laves ofte sammen med mammografien, specielt hos yngre kvinder.
• Vævsprøve. Bruges til at afgøre om forandringerne er god- eller ondartede. Udføres ved biopsi eller ved fjernelse af hele knuden.

Tre overordnede typer af behandling anvendes i forbindelse med brystkræft:

• Kirurgi
• Stråler
• Medicinsk behandling.

• Mastektomi: Ved den mest almindelige operation fjernes hele brystet og en del af lymfeknuderne i armhulen. Anvendes hvis kræftknuden er stor.
• Lumpektomi: Brystbevarende operation, hvor man kun fjerner selve knuden og det omliggende væv samt en del af lymfeknuderne i armhulen. Afhænger af kræftknudens type, størrelse og placering. Suppleres med strålebehandling.
• Lymfødem: Lymfeknuder i armhulen fjernes, så man kan undersøge, om sygdommen har spredt sig uden for brystet. Kan give anledning til væskeansamling i armen på den opererede side.

• Kemoterapi: Gives normalt ind i blodbanen og føres rundt i hele kroppen. Kemoterapi kan slå kræftceller ihjel, som eventuelt har spredt sig i kroppen fra kræftknuden i brystet. Kan gives både før og efter operation afhængig af sygdomsstadie.
• Antihormonbehandling: Gives normalt dagligt i en periode på 5-10 år efter operationen for at modvirke østrogens indflydelse på kræftcellerne.
• Biologisk behandling: Har man en HER-2 positiv brystkræft kan behandling med antistoffer mod HER-2 blive aktuel. HER-2 (human epidermal growth factor receptor 2) er en biomarkør for om målrettet behandling kan være effektiv og findes hos ca. 30% af brystkræftpatienterne.