Gå til indhold
Nyrer og urinveje

Galdesten

Galdesten er en sygdom, som opstår i galdeblæren på undersiden af leveren. De fleste galdesten giver ingen symptomer og skal derfor ikke behandles.

Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr. med.

Galdeblæren

Galden dannes i leveren og opbevares og koncentreres i galdeblæren, hvor det hos nogle fører til dannelse af galdesten. Sygdommen skal kun behandles, hvis der er gener.

Illustration af galdesten i lever og tarm

Illustration af galdesten i lever og tarm

Symptomer på galdesten

De fleste galdesten giver ingen symptomer overhovedet og findes tilfældigt ved undersøgelse for andre lidelser. I sådanne tilfælde skal der ikke foretages behandling.

Typiske symptomer på galdesten:

  • Galdestenssmerter eller galdestensanfald optræder typisk kort tid efter fødeindtagelsen og hyppigere efter indtagelse af fede eller røgede spiser.
  • Smerterne tiltager i styrke og varer typisk nogle timer.
  • Smerterne er lokaliseret til den øverste del af maven, typisk under højre ribbenskant, ofte med udstråling til ryg og/eller højre skulder.
  • Der kan være samtidig kvalme og/eller opkastning, og man kan være overordentlig forpint.

Hvis der samtidig er gulfarvning af huden, mørk urin og lys afføring, er det tegn på, at galdegangen bliver klemt af (dvs. udførslen af galde til tarmen), og man bør straks søge læge.

Sten i galdegangen

Hvis der presses en sten ud af galdeblæren og ned i galdegangen, får man galdegangssten.

  • Ca. 10 % af personer med sten i galdeblæren og galdestenslignende smerteanfald har samtidig sten i galdegangen.
  • Sten i galdegangen behøver ikke i sig selv at give symptomer, men da der er øget risiko for betændelse i galdegangen ved sten her, vil man vælge at fjerne stenene i galdegangen med en kikkertteknik (såkaldt ERCP), uanset om man skal have fjernet galdeblæren eller ej.
  • Man får mistanke om sten i galdegangen ved forhøjede levertal i en blodprøve.

Galdestensanfald

Hvis udførslen fra galdeblæren er blokeret af en sten, kan galdeblæren ikke tømme sit indhold ud i tarmen, hvorved der opstår øget tryk i galdeblæren. Resultatet kan være galdestensanfald, som er særdeles smertefuldt.

Betændelse i galdeblæren

Langvarige eller hyppige galdestensanfald kan medføre galdeblærebetændelse:

  • Hvis der i forbindelse med smerteanfaldet samtidig opstår feber, kan det være tegn på betændelse i galdeblæren.
  • Man er ved galdeblærebetændelse typisk meget forpint, og det gør voldsomt ondt, hvis man trykker på maven under højre ribbenskant.
  • Ved galdeblærebetændelse er risikoen for sten i galdegangen ca. 15 %, hvorfor der også her kan forekomme gulfarvning af huden.

Betændelse i bugspytkirtlen

Hvis en galdesten i galdegangen klemmer af for udførselsgangen fra bugspytkirtlen, kan man få bugspytkirtelbetændelse.

Årsager til galdesten

Galdesten kan have forskellig sammensætning:

  • Nogle skyldes øget indhold af kolesterol i galden.
  • Andre årsager til galdesten kan være nedsat evne til at tømme galdeblæren, hvorved galden koncentreres "for meget" med risiko for stendannelse.
  • Andre sten skyldes en bakteriel nedbrydning af nogle af indholdsstofferne i galden med følgelig øget tendens til stendannelse.
  • Gravide har specielt øget risiko for at danne galdesten pga. den hormonelle påvirkning under graviditeten.
  • Ved hurtigt og stort vægttab kan der udvikles galdesten (fx efter fedmekirurgi).

Faresignaler

Langt de fleste galdestensanfald vil gå over af sig selv i løbet af få timer, og der er i sådanne tilfælde ingen grund til at gøre noget akut. Mange vil endog vælge, at der ikke foretages behandling overhovedet, hvis smerteanfaldene er milde og sjældne.

Søg straks læge

Hvis smerterne ikke fortager sig i løbet af nogle timer, bør man søge læge, da der kan være tale om betændelse i galdeblæren. Hvis der er gulfarvning af huden, eller hvis almentilstanden er påvirket (fx feber og sløvhed), skal man straks tilses af en læge.

Hvad kan du selv gøre ved galdesten?

  • Smerterne kan ofte behandles med håndkøbsmedicin, fx paracetamol. Hvis det ikke er nok, kan lægen udskrive en recept på stærkere smertestillende.
  • Hyppigheden af galdestensanfald kan nedsættes ved at holde sig til en fedtfattig diæt.
  • Er der opstået komplikationer til galdestenssygdommen fx i form af sten i galdegangen, galdeblærebetændelse eller bugspytkirtelbetændelse, er der intet man selv kan gøre, og man skal altid behandles på hospital.

Hvor udbredt er galdesten?

Forekomst af galdesten stiger med alderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Galdesten kan også ses hos børn men ses sjældent før ca. 15-20 årsalderen.

Undersøgelse for galdesten

Den bedste undersøgelse til påvisning af sten i galdeblæren er ultralydsscanning. Der tages endvidere blodprøver, hvor specielt levertallene er af betydning.
 
Undersøgelse for galdeblærebetændelse foretages ved, at kirurgen trykker på maven suppleret med ultralydsscanning.
 
Hvis der er udviklet betændelse i bugspytkirtlen tages supplerende blodprøver og evt. CT-scanning af maven.

Er der mistanke om sten i galdegangen foretages MR skanning eller evt. en speciel gastroskopi, hvor man samtidig kan ultralydsskanne.

Behandling af galdesten

Hvis der er invaliderende galdestenslignende smerteanfald, foretages operation, hvor man fjerner galdeblæren med tilhørende sten.

Det kirurgiske indgreb kan foregå på 2 måder:

  1. Operation med kikkertteknik. En skånsom metode, som er behæftet med meget få problemer.
  2. Åben operation med et længere snit under højre ribbenskant (kun hvis kikkertteknik er umulig).

Der er betydeligt færre komplikationer efter kikkert-metoden end efter åben operation.
 
Ved betændelse i galdeblæren kan man enten operere inden for de første dage, eller evt. udskyde operationen nogle måneder til der er ro i sygdommen.
 
I meget sjældne tilfælde, hvor man vurderer, at risikoen ved operation er betydeligt forøget, kan man vælge at lægge et midlertidigt dræn i galdeblæren i stedet for at operere.