Medicin

Hvorfor har medicin bivirkninger?

Al medicin har bivirkninger, men det er ikke alle slags bivirkninger, man oplever.

Lægemiddelstyrelsen vurderer og godkender alle lægemidler, der sælges i Danmark. Lægemidlets bivirkninger er en stor del af vurderingen.
 
Lægemiddelstyrelsen ser på sygdommen, der behandles, og hvor stor en gevinst, man opnår ved behandlingen, og på oplevede bivirkninger. Styrelsen opvejer altså virkning og bivirkninger mod hinanden.
 
De foretager vurderingen på baggrund af undersøgelser foretaget på dyr, raske forsøgspersoner og patienter med den aktuelle sygdom. Derfor accepteres hyppigere og alvorligere bivirkninger ved et middel mod kræft, hvor der ikke er andre alternativer, end ved et middel mod fx forhøjet blodtryk, hvor der er alternativer.

I Danmark bliver der årligt indberettet ca. 7.500 tilfælde af bivirkninger i forbindelse med brug af medicin. Læger har pligt til at indberette alle alvorlige eller uventede bivirkninger.

På en medicinsk afdeling er 5-8 % af patienter indlagt pga. bivirkninger.

Inddeling ud fra type

Bivirkninger ved medicin kan inddeles på talrige måder, og en måde er at inddele bivirkningerne i type A og B.

Bivirkninger: Type A

Type A-reaktioner skyldes måden, medicinen er beregnet til at virke på. De er hyppige og vil ofte være kendt, når medicinen markedsføres. Type A-reaktioner er afhængige af dosis og vil oftest kunne lindres eller undgås ved en nedsætte dosis.
 
Eksempler på type A-reaktioner er hjertebanken, hvis fx en person med astma tager for meget anfaldsmedicin. Type A-reaktioner er sjældent alvorlige.

Bivirkninger: Type B 

Ved Type B-reaktioner er der ingen sammenhæng mellem virkning af medicinen og bivirkningerne. Type B-reaktioner opstår på grund af særlige egenskaber hos patienten, og typiske eksempler er allergiske reaktioner. Type B-reaktioner er uforudsigelige, uafhængige af mængde og ofte mere alvorlige end type A-reaktionerne.

Inddeling ud fra påvirkning på kroppen

En anden måde at inddele bivirkninger på er efter, hvilken del af kroppen der bliver påvirket.

Bivirkninger på hud: Bivirkninger på huden viser sig ofte i form af udslæt. Det er en form for overfølsomhedsreaktion, der opstår, fordi kroppen har dannet modstoffer - antistoffer - mod lægemidlet. For at kunne få udslæt af et lægemiddel, skal man tidligere have været udsat for lægemidlet eller et næsten identisk lægemiddel. Når to lægemidler, der er næsten identiske, giver en overfølsomhedsreaktion, kalder man det for krydsallergi. Penicillin kan give bivirkninger på huden, og der opstår ofte krydsallergi mellem de forskellige penicilliner. Derfor bør man generelt undgå penicilliner, indtil allergien er undersøgt nærmere. 


Lysfølsomhed: 
Noget medicin giver ikke i sig selv en overfølsomhedsreaktion, men hvis huden er udsat for dagslys eller kunstigt lys, kan det betyde, at huden bliver voldsomt forbrændt på det udsatte hudområde. Den type bivirkninger kalder man for fotosensibilisering (lysfølsomhed). Læs også om medicin og sollys. 

Bivirkninger fra nervesystemet: Bivirkninger fra nervesystemet er typisk træthed, svimmelhed, hovedpine og kramper. Træthed ses ofte ved visse former for smertestillende midler, beroligende medicin m.m, og nogle personer kan få hovedpine af medicin til behandling af hjertekramper, og visse former for antidepressiv medicin kan give anledning til kramper.

Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen: Medicin indtaget gennem munden kan give svien i maven, kvalme, madlede, forstoppelse og diarre. Disse bivirkninger skyldes en påvirkning af mavesækkens slimhinde og den øverste del af tarmen. Mange gigtmidler kan fx irritere mave-tarm-kanalen, mens antibiotika, som ved at dræbe en mikroorganisme, kan give bedre vækstbetingelser for en anden. Dette kan give en ubalance i mave-tarm-kanalen og udløse diarre. Desuden kan midler mod forstoppelse give diarre, hvis virkningen er for kraftig.

Bivirkninger fra hjerte-kar-systemet: Når effekten af blodtryksnedsættende medicin bliver for kraftig, kan det give for lavt blodtryk. Der kan forekomme svimmelhed og risiko for at besvime. I samråd med lægen finder man den rette dosering, så man undgår den type bivirkninger.

Specielle forholdsregler

En del medicin omdannes i leveren til stoffer, der kan udskilles med urinen, og ved dårlig funktion af lever og nyrer kan medicinen derfor ophobe sig i kroppen. En ophobning kan give anledning til bivirkninger. Personer med dårlig funktion af lever og nyrer kan derfor være særligt udsatte for bivirkninger. Her skal man være særlig opmærksom på nedsat dosis. 

Når der anvendes flere lægemidler samtidigt, kan der opstå bivirkninger.

Når to eller flere lægemidler bruges på samme tid, kan de påvirke hinanden. Det kaldes en interaktion.

Medicin med sort trekant

Hvis der er en mærkning med en sort trekant i indlægssedlen, betyder det, at medicinen er underlagt supplerende overvågning og overvåges omhyggeligt og mere intensivt end andre lægemidler på markeder. Det skyldes, at medicin med sort trekant vil ofte være ny medicin, hvor der er mindre viden sammenlignet med medicin, der har været på markedet i lang tid. 

Fakta om bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger af medicin med sort trekant, skal du melde det til lægen, apoteket eller på www.meldenbivirkning.dk

Bivirkninger? Du kan spørge apoteket om hjælp 24 timer i døgnet