
Hvorfor har medicin bivirkninger?
Al medicin har bivirkninger, men det er ikke alle slags bivirkninger, man oplever.
I Danmark bliver der årligt indberettet ca. 7.500 tilfælde af bivirkninger i forbindelse med brug af medicin. Læger har pligt til at indberette alle alvorlige eller uventede bivirkninger.
På en medicinsk afdeling er 5-8 % af patienter indlagt pga. bivirkninger.
Indberet ukendte bivirkninger!

Hvis en bivirkning ikke er beskrevet i indlægssedlen, kan du indberette den som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Det kan din læge gøre, eller du kan gøre det selv på meldenbivirkning.dk
Inddeling ud fra type
Bivirkninger: Type A
Bivirkninger: Type B
Inddeling ud fra påvirkning på kroppen
Bivirkninger på huden
Bivirkninger på huden viser sig ofte i form af udslæt. Det er en form for overfølsomhedsreaktion, der opstår, fordi kroppen har dannet modstoffer - antistoffer - mod lægemidlet.
For at kunne få udslæt af et lægemiddel, skal man tidligere have været udsat for lægemidlet eller et næsten identisk lægemiddel. Når to lægemidler, der er næsten identiske, giver en overfølsomhedsreaktion, kalder man det for krydsallergi.
Penicillin kan give bivirkninger på huden, og der opstår ofte krydsallergi mellem de forskellige penicilliner. Derfor bør man generelt undgå penicilliner, indtil allergien er undersøgt nærmere.
Lysfølsomhed
Noget medicin giver ikke i sig selv en overfølsomhedsreaktion, men hvis huden er udsat for dagslys eller kunstigt lys, kan det betyde, at huden bliver voldsomt forbrændt på det udsatte hudområde.
Den type bivirkninger kalder man for fotosensibilisering (lysfølsomhed). Læs også om medicin og sollys.
Bivirkninger fra nervesystemet
Bivirkninger fra nervesystemet er typisk træthed, svimmelhed, hovedpine og kramper. Træthed ses ofte ved visse former for smertestillende midler, beroligende medicin m.m.
Nogle personer kan få hovedpine af medicin til behandling af hjertekramper, og visse former for antidepressiv medicin kan give anledning til kramper.
Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen
Medicin indtaget gennem munden kan give svien i maven, kvalme, madlede, forstoppelse og diarre. Disse bivirkninger skyldes en påvirkning af mavesækkens slimhinde og den øverste del af tarmen.
Mange gigtmidler kan fx irritere mave-tarm-kanalen, mens antibiotika, som ved at dræbe en mikroorganisme, kan give bedre vækstbetingelser for en anden. Dette kan give en ubalance i mave-tarm-kanalen og udløse diarre.
Desuden kan midler mod forstoppelse give diarre, hvis virkningen er for kraftig.
Bivirkninger fra hjerte-kar-systemet
Når effekten af blodtryksnedsættende medicin bliver for kraftig, kan det give for lavt blodtryk. Der kan forekomme svimmelhed og risiko for at besvime. I samråd med lægen finder man den rette dosering, så man undgår den type bivirkninger.
Specielle forholdsregler
En del medicin omdannes i leveren til stoffer, der kan udskilles med urinen, og ved dårlig funktion af lever og nyrer kan medicinen derfor ophobe sig i kroppen. En ophobning kan give anledning til bivirkninger.
Personer med dårlig funktion af lever og nyrer kan derfor være særligt udsatte for bivirkninger. Her skal man være særlig opmærksom på nedsat dosis.
Når to eller flere lægemidler bruges på samme tid, kan de påvirke hinanden. Det kaldes en interaktion.
Medicin med sort trekant
