Typer af bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen vurderer og godkender alle lægemidler, der sælges i Danmark. Lægemidlets bivirkninger er en stor del af vurderingen.

Lægemiddelstyrelsen ser på sygdommen, der behandles og hvor stor en gevinst, man opnår ved behandlingen, og på oplevede bivirkninger. Styrelsen opvejer altså virkning og bivirkninger mod hinanden.

De foretager vurderingen på baggrund af undersøgelser foretaget på dyr, raske forsøgspersoner og patienter med den aktuelle sygdom. Derfor accepteres hyppigere og alvorligere bivirkninger ved et middel mod kræft, hvor der ikke er andre alternativer, end ved et middel mod fx forhøjet blodtryk, hvor der er alternativer.

I Danmark bliver der årligt indberettet ca. 7.500 tilfælde af bivirkninger i forbindelse med brug af medicin. Læger har pligt til at indberette alle alvorlige eller uventede bivirkninger.

På en medicinsk afdeling er 5-8 % af patienter indlagt pga. bivirkninger.

Indberet ukendte bivirkninger!

Hvis en bivirkning ikke er beskrevet i indlægssedlen, kan du indberette den som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Det kan din læge gøre, eller du kan gøre det selv på meldenbivirkning.dk

Inddeling af bivirkninger ud fra type

Bivirkninger: Type A

Bivirkninger: Type B 

Inddeling af bivirkninger ud fra påvirkning på kroppen

Bivirkninger kan også inddeles efter, hvilken del af kroppen der bliver påvirket.

Bivirkninger på huden

Bivirkninger på huden viser sig ofte i form af udslæt. Det er en form for overfølsomhedsreaktion, der opstår, fordi kroppen har dannet antistoffer mod lægemidlet.

Når to lægemidler, der er næsten identiske, giver en overfølsomhedsreaktion, kalder man det for krydsallergi.

Penicillin kan give bivirkninger på huden, og der opstår ofte krydsallergi mellem de forskellige penicilliner.

Lysfølsomhed som bivirkning

Tager du medicin med lysfølsomhed (fotosensibilisering/fotosensitivitet) som bivirkning og udsætter huden for dagslys eller kunstigt lys, kan din hud bliver voldsomt forbrændt. Læs mere om lysfølsomhed

Bivirkninger fra nervesystemet

Bivirkninger fra nervesystemet er typisk træthed, svimmelhed, hovedpine og kramper. Træthed ses ofte ved visse former for smertestillende og beroligende medicin.

Nogle personer kan få hovedpine af medicin til behandling af hjertekramper, og visse former for antidepressiv medicin kan give anledning til kramper.

Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen

Medicin indtaget gennem munden kan give svien i maven, kvalme, madlede, forstoppelse og diarre. Disse bivirkninger skyldes en påvirkning af mavesækkens slimhinde og den øverste del af tarmen.

Mange gigtmidler kan fx irritere mave-tarm-kanalen, mens antibiotika, som ved at dræbe en mikroorganisme, kan give bedre vækstbetingelser for en anden. Det kan give en ubalance i mave-tarm-kanalen og udløse diarre. 

Bivirkninger fra hjerte-kar-systemet

Når effekten af blodtryksnedsættende medicin bliver for kraftig, kan det give for lavt blodtryk. Der kan forekomme svimmelhed og risiko for at besvime. I samråd med lægen finder man den rette dosering, så man undgår den type bivirkninger.

Særlige forhold om bivirkninger og interaktioner

En del medicin omdannes i leveren til stoffer, der kan udskilles med urinen. For personer med dårlig funktion af lever og nyrer kan medicin ophobe sig i kroppen og føre til bivirkninger.

Når to eller flere lægemidler bruges på samme tid og påvirker hinandens effekt, taler man om interaktioner.

Læs også: Hvad sker der, når du tager flere slags medicin på en gang?

Medicin med sort trekant

Hvis indlægssedlen er mærket med en sort trekant, er medicinen underlagt supplerende overvågning og overvåges omhyggeligt og mere intensivt end andre lægemidler på markeder.

Medicin med sort trekant vil ofte være ny medicin, hvor der er mindre viden end for medicin, der har været på markedet i lang tid.