Chat with us, powered by LiveChat Mundspray
Medicin

Mundspray

Beskrivelse

Mundspray, også kaldet mundhulespray, indeholder væske, der er beregnet til at forstøve i mundhulen. Inhalationsspray til astmabehandling skal virke i luftvejene. Derfor indgår de ikke under betegnelsen mundspray. En sublingual mundspray skal sprayes under tungen. Læs indlægssedlen, eller spørg på apoteket.

Anvendelse

Mundspray skal bruges i munden. Det kan være en form for fugtgiver, for eksempel kunstig spyt. Det kan også være en spray, hvor lægemidlet skal optages gennem mundens slimhinde.

Bemærk

Du må ikke drikke et glas vand eller lignende, når du lige har sprayet. Lægemidlet skal have lov til at virke noget tid, inden du skyller det væk igen.

Holdbarhed og opbevaring

Mundsprays skal opbevares tørt og ved stuetemperatur, hvis der ikke står andet på pakningen. Mundsprays kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.