Chat with us, powered by LiveChat Salver
Medicin

Salver

Beskrivelse

Du skal normalt bruge salve til udvortes brug. Salver kan være næsesalve, mundsalve og rektalsalve. Alle navne henviser til, hvor de skal bruges, men grundsubstansen er den samme.

Anvendelse

Du skal bruge salver på huden som oftest i forbindelse med lokal behandling. Du skal smøre salver på i et tyndt lag, så din hud ikke bliver fedtet og skinnende.

Praktiske råd

Salver er som regel fastere og mere fedtede end cremer. Derfor kan de være sværere at smøre ud. Du kan gøre hårde salver bløde ved at varme dem let op i hånden.

Bemærk

Salver, der indeholder steroider, skal kun bruges på det angrebne sted. Du skal også vaske hænderne, efter at du har smurt salven på. Du skal følge den ordinerede behandling nøje. Læs i øvrigt brugsanvisningen, eller spørg på apoteket.

Holdbarhed og opbevaring

Salver skal opbevares tørt og ved stuetemperatur, hvis der ikke står andet på pakningen. Salver kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.