Når sygesikringen har givet tilskud til medicinen, så er der stadig mulighed for mere hjælp til at betale regningen: Din kommune kan nemlig også yde tilskud til din medicin.
Borgerens hjemkommune yder tilskud til:
Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark" eller andre private forsikringsordninger, kan det have indflydelse på muligheden for at opnå medicintilskud fra din kommune.
Kommunale tilskud til medicin registreres ikke i det Centrale Tilskudsregister (CTR).
Hvor stor en del af regningen, som kommunen vil betale, kommer blandt andet an på størrelsen af din egen formue og yderligere indtægter udover pensionen.
Er du folke- eller førtidspensionist, kan du søge din kommune om et ’helbredstillæg’, som yder tilskud til køb af tilskudsberettiget medicin samt udgifter til fodpleje, fysioterapi m.m.
Ud over det personlige helbredstillæg kan en kommune undtagelsesvis yde et personligt tillæg til bl.a. ikke-tilskudsberettiget medicin, ernæringspræparater m.m.
Det er muligt at søge kommunen om økonomisk hjælp til at betale for udgifter til at passe en pårørende med et handikap i eget hjem.
Kommunen yder kun tilskud, hvis udgifterne er en direkte følge af handikappet.
Er der tale om et barn med et handikap, ydes der kun tilskud til de udgifter, der ligger udover, hvad det normalt koster at passe et rask barn.
Hvis man ikke har råd til medicinen, kan man ansøge om ekstra hjælp hos kommunen.
Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers indtægter og medicin.
Er du på kontanthjælp? Så kan du fra 1. juli 2025 få ekstra tilskud til din medicin. Her kan du læse, hvordan apoteket beregner dit tilskud.
Kontanthjælpstilskud er en ny kommunal ydelse, der giver dig ret til medicinhjælp, hvis du modtager kontanthjælp efter Aktivlovens § 82 b, og opfylder visse betingelser. Tilskuddet gælder også for dine hjemmeboende børn.
Når du henter medicin, tjekker apoteket automatisk din ret til tilskud via det Centrale Tilskudsregister (CTR).
Først beregnes det almindelige tilskud fra regionen – og derefter dækker kontanthjælpstilskuddet den egenbetaling, du ellers skulle betale.
Tilskuddet gælder tilskudsberettigede lægemidler i den billigste pakning. Vælger du en dyrere pakning, betaler du selv prisforskellen.
Du skal ikke selv lægge ud – apoteket afregner direkte med kommunen.
Ingenting! Når du opfylder betingelserne, bliver din og dine børns ret automatisk registreret i CTR. Din kommune informerer dig, når du får eller mister retten til kontanthjælpstilskud.
Har du spørgsmål, så kontakt det sted i kommunen, hvor du normalt får svar om din ydelse.
Sygesikringen og regler for medicintilskud
Sygesikringens regler for tilskud til medicin er en smule indviklede. Her får du overblikket, så du ved, hvor mange penge du skal betale for din medicin.
Individuelle tilskud til din medicin
Som regel får du automatisk tilskud til medicinen, når lægen har ordineret den til dig. Noget medicin skal lægen dog søge om særligt tilskud til.
Hvad sker der, når du tager flere slags medicin på en gang?
Medicin påvirker medicin. Her er, hvad du skal være opmærksom på, hvis du tager flere slags medicin på en gang.
Hvorfor skifter min medicin navn?
Ofte hedder din medicin ikke det, der står på recepten. Det er fordi apoteket giver dig den billigste medicin af den slags lægen har ordineret.