På apoteket kan du få rådgivning på en lang række områder, bl.a. rygestop, brug af medicin, forebyggelse og meget mere. Ved du fx, at hvis du for nyligt har fået konstateret en kronisk sygdom og bliver behandlet med medicin, kan du få en gratis samtale om medicinen på dit apotek? Læs meget mere om de forskellige sundhedsydelser, som apoteket kan tilbyde dig.
Det skønnes, at næsten halvdelen af al medicin til inhalation bruges forkert. På apoteket kan du gratis få tjekket din teknik.
Apotekerne kan rådgive dig omkring lægemidler til at håndtere et rygestop. Nogle apoteker tilbyder rygestopkurser i samarbejde med kommunerne, hvor du kan få hjælp fra en rygestoprådgiver. På kurserne kan du få hjælp til at håndtere abstinenser og afhængighed.
Har du mistet overblikket over dit medicinskab? Kontakt dit lokale apotek og hør, hvordan du kan få hjælp til at rydde op.
Har du mistet overblikket over din medicin? Så kan en medicingennemgang på apoteket hjælpe dig med at få styr på pillerne igen.
Apoteket tilbyder vagtlæger at gennemgå medicinbeholdningen i vagtlægetasken.
Apoteket tilbyder eftersyn af og leverancer til skibsmedicinkister.
Du kan leje en elektrisk brystpumpe på apoteket, hvis du har brug for at pumpe mælk ud.
Nogle apoteker tilbyder ydelser om blodsukkermåling. Spørg på dit lokale apotek om mulighederne.
Dosispakket medicin gør det nemt for dig at tage den rette medicin til rette tid. Gebyret for en 14-dages pakke er 118,15 kr., og det er tilskudsberettiget på lige fod med din medicin. Her kan du beregne, hvad det vil koste dig at få dosispakket medicin per årlig basis.
Der er heldigvis andet end sygdom, der smitter. For eksempel høflighed, godt humør og god tone. På apoteket gør vi alt for at hjælpe dig, også når der er travlt, eller tingene ikke går som planlagt. Tak fordi du taler pænt til os – så kan vi bedre rådgive dig.