Sådan behandler du lus
Lus forsvinder desværre ikke af sig selv. Hvis du har fået lus, er der to metoder til at slippe af med dem igen:
Apoteket kan rådgive dig om forebyggelse og behandling af lus og hjælpe dig med at vælge tættekam og lusemiddel.
Kæmning
Kæmning med tættekam (lusekam) er effektivt og billigt, men der er tidskrævende og kræver grundighed. Jo længere og kraftigere håret er, desto sværere er det at kæmme.
Det er svært af fjerne alle lus ved første kæmning. De er gode til at undslippe, og små nyudklækkede lus er svære at fange, selvom du bruger en god og stærk tættekam med kort afstand mellem tænderne. Derfor skal du kæmme hver anden dag i 14 dage. På den måde sørger du for, at lusene ikke bliver gamle nok til at lægge nye æg.
Sådan kæmmer du:
-
Gør håret våd med vand, så lusene sidder stille.
-
Brug evt. også balsam, så er det nemmere at kæmme.
-
red først håret med almindelig kam eller børste.
-
Red håret igennem med tættekam helt inde fra hovedbunden til hårspidsen. Det er nemmest at se lusene på en lys tættekam.
-
Efter hvert tag bør tættekammen rengøres med fx køkkenrulle eller bankes af på et hvid underlag. Brug evt. lup for at skelne lus og luseæg fra sand, fnuller fra tøj og skæl.
-
Kæm igen hver anden dag i 14 dage.