Årsagerne kan være mange:
- Undertrykt eller manglende trang til at skulle af med afføring fx pga. dårlige toiletforhold
- Høj alder
- Smerter ved toiletbesøg
- Medicinsk behandling
- En følge af sygdomme
- Graviditet
- Væsketab
- Misbrug af afføringsmidler.
Afføringsmidler hjælper med til at fremme udtømningen af tarmen ved forstoppelse eller i forbindelse med operationer og undersøgelser.
Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen er hård, tør og knoldet, og hvor det kan være svært at komme af med afføringen. Desuden kan tilstanden give smerter og ubehag i maven. Forstoppelse kan være akut eller kronisk.
Illustration af tarmsystemet
Akut forstoppelse opstår ofte i forbindelse med ydre forandringer, som fx rejser, kostændringer, psykisk pres, inaktivitet, medicin eller faste.
Du kan selv gøre en del for at modvirke akut forstoppelse ved at drikke rigeligt med væske, spise fiberrig kost og holde dig fysisk i gang. Er det ikke nok, kan du bruge et afføringsmiddel, som virker på tarmbevægelserne.
Kronisk forstoppelse er den langt hyppigste form og kan være en hovedlidelse eller en følge af en anden lidelse.
Du kan selv gøre en del for at modvirke kronisk forstoppelse ved at drikke rigeligt med væske, spise fiberrig kost, indføre faste toiletvaner og holde dig fysisk i gang. Er det ikke nok, kan du bruge et afføringsmiddel.
LÆS OGSÅ: Forstoppelse
Du kan selv gøre en del for at forebygge forstoppelse:
Den korrekte siddestilling på toilettet
Afføringsmidler med virkning på tarmindholdet virker enten ved at holde væske tilbage i tarmen og gøre tarmindholdet mere blødt eller ved at smøre tarmindholdet. Derved bliver tarmbevægelserne bedre og forstoppelsen afhjælpes.
Afføringsmidlerne i denne gruppe skal indtages med rigeligt væske, ellers kan du risikere at få den modsatte effekt og stoppe spiserøret og tarmen. De første dage af behandlingen kan du opleve rumlen og luft i maven.
Stimulerende afføringsmidler virker stimulerende på både muskler og nerver i tarmvæggen, hvorved tarmbevægelserne bliver kraftigere. Samtidig holder de væske tilbage i tarmen og blødgør dermed tarmindholdet.
Midlerne er egnede i situationer med akut forstoppelse fx på rejser. De kan også være nødvendige til behandling af forstoppelse, som er fremkaldt af stærke smertestillende midler med morfin eller morfinlignende stoffer.
Stimulerende midler bør ikke anvendes gennem længere tid, da de kan virke vanedannende. Du kan dog i særlige tilfælde have en aftale med din læge om, at længerevarende brug af stimulerende midler er nødvendigt for dig eksempelvis i forbindelse med behandling med morfinlignende medicin.
Indholdsstofferne i de stimulerende midler er fx bisacodyl eller natriumpicosulfat, og den afførende virkning opnås efter 6-12 timer.
Midler mod forstoppelse, der bruges i endetarmen, kan bestå af stikpiller eller lavementer. De bruges ofte i forbindelse med operationer, undersøgelser eller fødsler.
Disse midler virker på to måder, dels ved at stimulere sammentrækningen af tarmen og dels ved at blødgøre tarmindholdet i endetarmen.
De virker hurtigt dvs. indenfor 5-20 minutter. Ved misbrug risikerer den naturlige afføringstrang at blive ødelagt.
Hvis du bruger lavement til børn under 3 år, må du kun indføre tubespidsen i dens halve længde.
Du må ikke bruge lavement ved betændelsestilstande i tarmen, ved tarmstop eller hvis du har smerter, som du ikke kender årsagen til.
Hvis du ikke får tilstrækkelig effekt af de gængse afføringsmidler, kan lægen sætte dig i behandling med prucaloprid eller linaclotid.
Hvis din forstoppelse skyldes langvarig behandling med morfinlignende medicin, kan lægen sætte dig i behandling med methylnaltrexon eller naloxegol.
Derfor får du luft i maven
Når du har for meget luft i maven kan du føle dig oppustet, få rumlen i maven og måske også mavekneb.
Forstoppelse (Obstipation)
Forstoppelse giver hård og knoldet afføring og skyldes typisk væskemangel, mangel på fibre i kosten og/eller mangel på motion. Det kan dog også være tegn på sygdom.
Irritabel tyktarm
Irritabel tyktarm (colon irritabile) er en forstyrrelse i den regelmæssige tarmfunktion. Det betyder, at afføringsvanerne bliver mere uregelmæssige, ofte ledsaget af oppustethed og mavesmerter.