Gå til indhold
Mave og tarm

Irritabel tyktarm

Irritabel tyktarm (colon irritabile) er en forstyrrelse i den regelmæssige tarmfunktion. Det betyder, at afføringsvanerne bliver mere uregelmæssige, ofte ledsaget af oppustethed og mavesmerter.

Johan Burisch, Professor, overlæge, ph.d., dr.med.

Symptomer på irritabel tyktarm

De typiske symptomer på irritabel tyktarm er:

  • Smerter i maven, der ofte optræder som anfald og er turevise (kolik). Smerterne lindres efter afføring. Oftest sidder smerterne nedadtil til venstre i maven, men kan optræde overalt.

  • Ændret afføringsmønster. Der kan både være tale om hyppigere afføring eller forstoppelse. 

  • Afføringen kan både blive mere løs og mere fast. Dette kan veksle selv i den enkelte afføring. Der kan være afgang af slim.

  • Oppustet mave, der rumler. Oppustetheden tiltager i takt med dagens måltider, så den er mest udtalt om aftenen, men svinder typisk om natten.

  • Der kan være ledsagende symptomer som træthed, hovedpine, smerter ved menstruation og ved samleje, led- og muskelsmerter. Ved fibromyalgi er udtalte symptomer på irritabel tyktarm meget almindelig.

Mange oplever, at stress og andre psykiske belastninger, uregelmæssige måltider og uregelmæssige toiletvaner fx under rejse kan fremkalde eller forværre symptomerne.

For at stille diagnosen irritabel tyktarm skal man have haft gentagne mavesmerter eller ubehag i maven mindst 3 dage om måneden i de seneste 3 måneder, ledsaget af mindst 2 af følgende: relation til afføring, ændring i afføringens hyppighed eller ændring i afføringens form. Symptomerne skal være debuteret mindst 6 måneder før diagnosen stilles (de såkaldte Rom V-kriterier). Dette skyldes at symptomerne ved kolon irritabile forekommer så hyppigt hos mange mennesker i kortere perioder.

Årsager til irritabel tyktarm

Årsagen til irritabel tyktarm er ukendt, men en forstyrret kommunikation mellem hjernen og tarmen (hjerne-tarm-aksen) menes at være en del af forklaringen.

Derudover er tarmen hos personer med irriteret tyktarm mere sensitiv (visceral hypersentivitet) og reagerer kraftigere på fx udspilning på grund af luft i maven, hvilket giver mavesmerter.

Der er kun undtagelsesvis tale om en allergisk reaktion på indholdsstoffer i kosten. 

Faresignaler

Hvis et eller flere af følgende faresignaler optræder, bør man søge læge:

  • Blod på eller i afføringen

  • Nyopstået ændring i afføringsvaner over en periode på mere end fire uger

  • Nyopståede mavesmerter over en periode på mere end fire uger

  • Vægttab

  • Natlige symptomer

Hvad kan du selv gøre ved irritabel tyktarm?

Man kan selv gøre en del for at undgå mavegener:

  • Spis regelmæssige ernæringsrigtige måltider uden for stort indhold af fedt. 

  • Spise flere, mindre måltider i stedet for få, store måltider

  • Undgå fødevarer, der giver problemer, fx løg eller chili.

  • Sørg for at få tilstrækkeligt med væske, helst 2 liter vand dagligt.

  • Undgå for meget kaffe, tobak og alkohol.

  • Giv dig tilstrækkelig tid til toiletbesøg, få om muligt faste vaner med god tid.

Hvor udbredt er irritabel tyktarm?

De fleste har i kortere eller længere perioder af deres liv haft symptomer på irritabel tyktarm. Oftest fortager symptomerne sig igen, men de kan efter kortere eller længere tid vende tilbage. Omkring 10-15 % af alle voksne har en periode med symptomer i løbet af et år, hyppigere yngre end ældre og hyppigere kvinder end mænd. 

Hvordan udvikler irritabel tyktarm?

Irritabel tyktarm er en fredelig tilstand, der oftest har perioder med flere eller færre gener og ofte lange perioder uden symptomer. 

Det er vigtigt at fremhæve, at irritabel tyktarm ikke disponerer for kræft i tyktarm og endetarm. Risikoen for kræft er altså ikke større blandt de, der har irritabel tyktarm, end blandt andre.

Undersøgelse for irritabel tyktarm

Der findes ingen undersøgelse, der kan bekræfte diagnosen irritabel tyktarm. Diagnosen kan i mange tilfælde stilles direkte ud fra symptomerne, en normal objektiv undersøgelse og få blodprøver (blodprocent og infektionstal), uden at det er nødvendigt at gennemføre en bred udredning med kikkertundersøgelser mv. Denne fremgangsmåde er vist at være lige så sikker som en mere omfattende udredning. Såfremt lægen ønsker at forestage andre undersøgelser, vil de oftest afhænge af alder og symptomer. Hvis man har diarré som en del af symptomerne, kan lægen tage en afføringsprøve for calprotectin. En normal værdi gør det meget usandsynligt, at symptomerne skyldes kronisk tarmbetændelse (IBD), og understøtter diagnosen irritabel tyktarm.

Personer under 40 år

Hvis man er under 40 år, vil man for eksempel blive undersøgt for, om man har:

  • problemer med at opsuge fødeemner fra kosten, fx om man ikke kan spalte mælkesukker i tarmen (laktoseintolerans).

  • cøliaki, hvor man ikke kan tåle gluten fra almindelige danske kornsorter.

  • blod i afføringen.

  • blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) eller Crohn’s sygdom, hvilket kan påvises ved en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm.

  • Kræft i endetarm og tyktarm er sjælden under 40-års alderen, hvor sygdommen næsten kun optræder i familier med arvelig, tidligt indsættende tyktarmskræft.

Personer over 40 år

Hvis man er over 40 år, vil man blive undersøgt for, om man har:

  • kræft i tyktarm og endetarm. Der vil som regel blive udført en kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi).

  • udposninger af tyktarmsslimhinden (divertikler), der ses oftere med alderen.

  • problemer med at spalte mælkesukker i tarmen (laktoseintolerans).

  • cøliaki.

  • blod i afføringen.

  • blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) eller Crohn’s sygdom, hvilket kan påvises ved en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm.

Behandling af irritabel tyktarm

Hvis ændrede leveregler ikke er nok, kan man behandle de mest generende symptomer:

  • Forstoppelse behandles med afføringsmidler. Man skal være opmærksom på at nogle afføringsmidler, fx laktulose eller HUSK i sig selv kan give symptomer på irritabel tyktarm som bivirkning.

  • Diarré (hyppig, stor, tynd afføring) kan behandles med stoppende lægemidler.

  • Smerter (kolik) kan behandles med lægemidler mod mavekramper, antikolinerge midler, pebermynteolie eller mebeverin.

  • Oppustethed kan forebygges ved at undgå for stort fiberindhold i kosten. Prøv også i en periode om det hjælper at undgå mælkesukker, slik og "grønne" grøntsager (bønner, ærter, kål, broccoli etc.). 

  • Der findes specifikke diæter (fx low FODMAP diæt), der hos nogle hjælper på oppustetheden afføringsændringer. Disse diæter forsøges bedst i samarbejde med en diætist.

  • Psykologisk behandling (kognitiv adfærdsterapi, hypnoterapi) har dokumenteret effekt og kan også forsøges i svære tilfælde