Gå til indhold

Pas på tarmen i hverdagen

Tarmen spiller en stor rolle for mange af kroppens processer og dermed for helbredet. Derfor kan det godt betale sig at være opmærksom på, hvad du kan gøre for at passe på din tarm i hverdagen.

FB Silhuet Kvinde 7 Okt

Apotekerforeningen

Sådan gør du din tarm glad

Her er en række enkle, men effektive råd til, hvordan du kan hjælpe tarmen med at fungere bedst muligt.

 

Styrk dit mikrobiom

I tarmen lever billioner af tarmbakterier, også kaldet mikrobiomet, som blandt andet styrker din tarmslimhinde, så den kan optage vitaminer og næringsstoffer. Det er også med til at træne dit immunforsvar, så det er klar til at tage kampen op mod skadelige mikroorganismer.

Sammensætningen af mikrobiomet er unikt for hvert menneske. Et sundt mikrobiom har en god balance mellem mange forskellige bakterietyper. Det bedste, du kan gøre for dit mikrobiom, er at give det varieret kost og masser af fibre at arbejde med, fordi forskellige fødevarer styrker forskellige bakterier.

Kender du typen?

Du behøver ikke at være i tvivl om, hvorvidt din tarm er i topform. Du får nemlig svaret i toilettet. Der er ligefrem lavet en universel afføringsskala fra 1 til 7, hvor den perfekte pølse er en 4’er. 

bristol_1_580x410px.jpg
bristol_2_580x410px.jpg

Nogle faresignaler

Det normale har vide rammer, og du har sikkert oplevet en del af de forskellige typer. Men det er vigtigt at opsøge lægen, hvis dine afføringsvaner ændrer sig markant, eller du:

  • har diarré i mere end to uger.
  • skiftevis har diarré og forstoppelse.
  • bruger afføringsmidler, og de ingen effekt har.
  • har sort afføring eller den indeholder blod, pus eller slim.
  • Det kan være tegn på alvorlig sygdom og kræver nærmere undersøgelse.

Sid ordentligt!

Her i Danmark er det skik at sidde opret på toilettet. Den naturlige stilling er i virkeligheden at sidde på hug, fordi det retter vinklen mellem tyktarm og endetarmen ud, og gør passagen nemmere. Prøv derfor at efterligne den hugsiddende position på toilettet. Det gør du ved at sikre, at du har godt fodfæste. Hvis toilettet er for højt eller dine ben for korte, kan du placere en lille skammel eller lignende under fødderne. Læn dig en smule forover og læg dine hænder eller albuer på knæene. Træk vejret dybt og pres med mellemgulvet, så du opnår den rigtige vinkel. På den måde undgår du at presse unødigt.

Illustration af person på toilet