Hold øje med øjensygdom

Man mister ikke livet, fordi man mister noget af sit syn, men man mister en betydelig del af sin livskvalitet, hvis man ikke længere kan køre bil, skelne ansigter eller læse. Navnlig efter 50-års alderen stiger risikoen for alvorlige øjensygdomme, som kan medføre varigt synstab, hvis de ikke opdages i tide. 

De første symptomer på øjensygdom kan være svære at registrere selv, så også af den grund er det en god ide at tjekke syn og øjne jævnligt.

Grå stær 

Ved grå stær bliver øjets linse gradvist mere uigennemsigtig, og det kan gøre pupillen grålig, deraf navnet. Grå stær er et alderstegn på samme måde som gråt hår og rynker, men kan også komme på grund af anden øjensygdom. Symptomerne er blandt andet gradvist nedsat syn, vanskeligheder med at se når det er mørkt og en øget følsomhed over for lys. I gamle dage blev man langsomt blind af grå stær, men i dag kan grå stær behandles med en enkel operation, hvor linsen fjernes og erstattes med en plastiklinse. 

Billederne viser hvordan synet gradvist ændrer sig ved grå stær. Det første billede viser et normalt syn, mens de efterfølgende billeder viser, hvordan synet ændres i takt med, at sygdommen udvikler sig.

Billederne er venligst udlånt af Øjenforeningen

Grå stær giver ikke smerter eller ubehag i øjet. Hvis du har grå stær, kan du opleve at dit syn bliver generelt sløret, nærmest som at kigge gennem en snavset rude, og at du har svært ved at se både på nært og langt hold. Andre symptomer er vanskeligheder med at se når det er mørkt og en øget følsomhed over for lys, der opleves som blændende. Du kan også opleve dobbeltsyn, selv når du dækker det ene øje til og en ændret opfattelse af farver. Hvis du har nedsat syn, kan du i første omgang henvende dig til en optiker. En optiker kan nemlig hurtigt måle dit syn og undersøge, om problemet kan rettes med kontaktlinser eller briller. Hvis ikke, vil optikeren sende dig videre til øjenlægen.

Grøn stær 

Grøn stær, eller glaukom, er en fremadskridende øjensygdom, der gradvist svækker synsnerven og ubehandlet fører den til varigt synstab. Grøn stær kan komme langsomt over tid eller i sjældne tilfælde udvikle sig akut. Vi ved endnu ikke, hvorfor man får grøn stær, men hvis man har grøn stær, går synsnervecellerne i den bagerste del af øjet til grunde. Det medfører at synsnerven, der er øjets forbindelse til hjernen, bliver udhulet, og efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver synsfeltet mere og mere indsnævret. Det er det perifere syn, altså det syn vi bruger til at orientere os med, der bliver påvirket. Med tiden kan det blive til decideret ’kikkertsyn’. Der kan gå lang tid før man opdager at synsfeltet er blevet mindre, fordi hjernen simpelthen ‘fylder ud’ med det, den antager, der skal være i det blinde område. Derudover bliver man ved med at se skarpt indtil sygdommen er meget fremskreden. 

Billederne viser hvordan synet gradvist ændrer sig ved grøn stær. Det første billede viser et normalt syn, mens de efterfølgende billeder viser, hvordan synet ændres i takt med, at sygdommen udvikler sig. Ubehandlet ender sygdommen med at give et fuldstændigt synstab, det vil sige man bliver blind. 

Billederne er venligst udlånt af EyeTRU 

Grøn stær er lumsk, fordi der ofte ikke er nogen mærkbare symptomer, før sygdommen er ret fremskreden og dele af synet er tabt. Derfor gælder det om at fange grøn stær så tidligt som muligt, så man kan komme i behandling og bevare mest muligt af det syn, der er tilbage. Fordi grøn stær giver udfald i det syn vi bruger til at orientere os med, kan de første tegn på grøn stær være at bliver mere klodset og for eksempel vælter kaffekopper eller falder over kantstenen. Har du mistanke om grøn stær, skal du kontakte en øjenlæge med det samme.

For højt øjentryk er en risikofaktor for at udvikle grøn stær. Man kan dog godt have grøn stær uden at øjentrykket er forhøjet – her kan synsnerven ikke tåle et ellers normalt øjentryk. Alder og arvelighed er også risikofaktorer for at udvikle grøn stær. Har du grøn stær i familien, skal du blive tjekket fra 45-års alderen.  Hold i det hele taget øje med dit syn – tjek det jævnligt et øje ad gangen og reager, hvis du ikke ser så godt som du burde. 

Behandlingen af grøn stær består i at sænke øjentrykket. Det bliver primært gjort med tryksænkede øjendråber, men kan også gøres med laserbehandling eller med operation. I Danmark er over 100.000 i behandling for grøn stær. Hvis du har fået konstateret grøn stær, skal du gå til regelmæssig kontrol hos øjenlægen resten af livet for at følge udviklingen i sygdommen.

I sjældnere tilfælde kan grøn stær også udvikle sig akut. Det skyldes, at øjets afløb er forsnævret, og at den væske, der hele tiden dannes i øjet, ikke kan løbe ordentligt ud. Derfor stiger trykket i øjet voldsomt. Det kræver øjeblikkelig behandling for at bevare synet, da synsnerven ellers kan visne i løbet af få dage. Kontakt straks læge, øjenlæge eller akuttelefonen, hvis du pludselig får symptomer som smerter i øjet, hovedpine, opkastning, rødt øje samt sløret syn.

AMD

AMD står for Aldersrelateret Makula Degeneration, og man skelner mellem tør og våd AMD. Som navnet antyder, er det en sygdom, der rammer ældre mennesker. Omkring 10 % af danskere over 75 år lider af AMD, hvor tør AMD er den der er mest udbredt. Op mod 85-90 % af dem, der udvikler AMD, ender med få tør AMD. 

Makula, også kaldet den gule plet, er det område i øjets nethinde, hvor det det centrale syn er placeret. Det centrale syn er det vi ser skarpt med, det vil sige at det er den del af synet vi bruger til at se detaljerne på det vi kigger på. Har man AMD, går makulas celler til grunde, så man mister det centrale syn. Det betyder at man får svært ved at stille skarpt på det man kigger på. Det bliver for eksempel svært at læse og genkende ansigter. Det perifere syn, som er det vi bruger til at opfatte omgivelserne uden at kigge direkte på dem, bevares. 

Årsagen til AMD er ukendt, men risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen. Hvis du ryger har du også større risiko for at udvikle sygdommen. At bevæge sig minimum 7 timer om ugen, hvor alt fra havearbejde, cykling, gang og hverdagsaktiviteter tæller med, ser ud til at kunne nedsætte risikoen for at sygdommen udvikler sig.

Ved tør AMD sker der gradvist en ophobning af affaldsstoffer i den membran, som nethindens pigmentceller er bundet til. Det får pigmentceller og de lysfølsomme celler, der sender signaler til hjernen, til at blive ødelagt. I takt med at sygdommen udvikler sig, kan der opstå blinde pletter i midten af synsfeltet, hvor for eksempel bogstaver er slørede eller linjer er bugtede. Tør AMD kan ikke behandles, men den udvikler sig langsomt. Den kan føre til betydelig synsnedsættelse, men ofte vil synsnedsættelsen dog være let til moderat. 

Billederne viser hvordan synet gradvist ændrer sig ved AMD. Det første billede viser et normalt syn, mens de efterfølgende billeder viser, hvordan synet ændres i takt med, at sygdommen udvikler sig.

Billederne er venligst udlånt af Øjenforeningen

Ved våd AMD bliver der dannet små nye blodårer i nethinden. Disse nye blodårer er tyndvæggede og utætte. Det betyder, at der kan sive blod og væske ud i nethinden. Når det sker, bliver synet forvrænget.  Modsat tør AMD kommer synsforandringer ved våd AMD ofte pludseligt og kan føre til en svær synsnedsættelse inden for få uger eller måneder. Med hurtig behandling kan man dog i de fleste tilfælde stoppe våd AMD ved at give indsprøjtninger, der forhindrer nye blodårer i at dannes. 

Symptomer, du skal være opmærksom på er: At dit syn pludseligt nedsættes eller bliver sløret, eller at lige linjer bliver brudte eller bugtede. I så fald skal du straks kontakte en øjenlæge.

FIGUR 1. Hvis dit syn fungerer normalt, vil du se gitteret med lige, ubrudte linjer og kan se alle hjørner, når du fokuserer på den sorte plet i midten.

FIGUR 2. Hvis du har AMD, vil gitteret kunne fremstå med buede linjer og eventuelt en sort plet i midten af synsfeltet, ligesom dette eksempel viser. 

Hvis du selv vil tjekke, hvordan du ser gitteret, kan du downloade en test, som er udviklet af Øjenforeningen. Linket åbner i et nyt vindue.

AMD-test hos Øjenforeningen