Gode solråd, som skal beskytte børnene:
- Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen
- Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol
- Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15
- Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv - i form af en parasol
- Let sommertøj og en bredskygget hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen
- Sørg for at børnene er smurt godt ind i solcreme, før de kommer ud
- Brug minimum en solcreme med faktor 30 og brug rigeligt af den. Sørg også for at solcremen indeholder UV-A beskyttelse.
- Husk, at solcremen let mister sin virkning - fx efter en tur i vandet, så smør ny solcreme på igen i løbet af dagen og især efter badning
- Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Det er dog en god ide at beskytte mod genskin fra fx havet eller fra hvidt sand ved at smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge
- Solcreme må aldrig være en undskyldning for at barnet opholder sig længe i solen