Hvis alle tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer, kan vi forsinke og mindske smittespredningen. På den måde håber myndighederne på, at færre bliver smittede og på at undgå et pludseligt voldsomt pres på sundhedsvæsenet.
Forebyggelse af smittespredning handler især om at beskytte de ældre og svækkede i Danmark, da denne grupper er mere udsat ved smitte med COVID-19.
De typiske symptomer på COVID-19 er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød.
Hvornår skal du opsøge læge?
Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.Alternativt kan du ringe til myndighedernes corona hotline på 70 20 02 33.