På apoteket kan du blive vaccineret mod fx influenza, lungebetændelse og helvedesild. Vaccinationerne gives på delegation fra læger i Medicals ApS.
Rejsevaccination
Hvilke vaccinationer der er en god ide at få, er afhængig af rejsens destination og varighed. Start altid i god tid før du skal afsted med at undersøge hvilke vacciner der er relevante.
Vaccination mod pneumokokker
Pneumokokker er en gruppe bakterier, der bl.a. kan give lungebetændelse. Man kan blive vaccineret mod pneumokokker.
Influenzavaccination
Influenza er en smitsom luftvejsinfektion, som kan give feber, muskelsmerter og hoste. For nogle kan det udvikle sig til alvorlige sygdomsforløb. Influenzavaccination kan nedsætte risikoen for at influenza og alvorlige komplikationer.
Vaccination mod RS-virus hos voksne
For de fleste voksne minder RS-virus om en forkølelse, men for nogle kan sygdommen få et alvorligt forløb. Få overblik over symptomer, risikogrupper og mulighederne for vaccination på apoteket.
Vaccination mod helvedesild
Helvedesild skyldes samme virus, som giver skoldkopper og kan give både smertefuldt udslæt og langvarige nervesmerter. Vaccination kan beskytte mod sygdommen og tilbydes på mere end 180 apoteker i hele landet.
TBE-vaccination
Vaccinationen mod TBE beskytter mod flåtbåren hjernebetændelse. TBE (Tich Borne Encephalitis) overføres via flåtbid – oftest i forbindelse med færden i skov- og naturområder, hvor rådyr færdes.
HPV-vaccination
HPV er en udbredt virus, som i langt de fleste tilfælde går ubemærket over. Nogle typer af HPV kan dog give kønsvorter og andre typer kan føre til kræft. Det anbefales at piger og drenge fra 12-17 år får en HPV-vaccine men vaccinen er også relevant for ikke-vaccinerede voksne.
Vaccination mod stivkrampe og difteri
Stivkrampe og difteri er i dag sjældne sygdomme i Danmark, men begge kan være alvorlige. Vaccination er den mest effektive måde at forebygge sygdommene på.
Vaccinationen udføres af sundhedsfagligt uddannet apotekspersonale med mange års erfaring og gives på delegation fra læger i Medicals ApS. Siden 2015 har det været muligt at blive vaccineret på apoteket, og i dag vælger mange danskere at blive vaccineret tæt på hjem eller arbejde.
På Apovac.dk kan du:
booke tid til vaccination
læse mere om de forskellige vaccinationsmuligheder
se aktuelle priser
finde et apotek nær dig, der vaccinerer